Salget af smartphones stiger igen – men Huawei er i salgskrise

I første halvdel af 2021 har mobilproducenterne fået gang i salget af smartphones, efter coronakrisen bremsede salget. Se de 10 største mobilproducenter i 2021.

Salget af smartphones stiger igen – men Huawei er i salgskrise

Coronakrisen har gjort rigtigt ondt på utrolig mange sektorer. Også smartphoneproducenterne har kunnet mærke, at forbrugerne ikke har været lige så købevillige. Men i 2021 er udviklingen vendt.

Nye tal fra analyseinstituttet Omida viser, at der i det netop overståede andet kvartal 2021 er blevet solgt 6,9 procent flere smartphones end samme kvartal forrige år. Kigger man på både første og andet kvartal – altså første halvdel af året – ser udviklingen endnu bedre ud.

I første halvdel af 2021 er der solgt 17,4 procent flere smartphones end i første halvdel af 2020. Der blev forrige år solgt 555,4 millioner smartphones i første halvår 2020, mens der indtil videre er solgt 651,8 millioner smartphones. Det er en stigning på hele 96,4 millioner smartphones.

Nedenfor kan du se det samlede overblik over årets første og andet kvartal samt andet kvartal i 2020.

Mærke 1. kvar­tal 2021 2. kvar­tal 2021 2. kvar­tal 2020 Ændring fra 1. kvar­tal 2020 til 2. kvar­tal 2021 (%) År­lig æn­dring (%)
Antal (mio.) Andel (%) Antal (mio.) Andel (%) Antal (mio.) Andel (%)
1. Samsung 76,0 22 57,3 19 54,3 19 -24,6 5,6
2. Xiaomi 49,5 14 49,9 17 28,9 10 0,8 72,9
3. Apple 55,1 16 42,9 14 39,9 14 -22,1 7,5
4. Oppo 37,8 11 32,5 11 22,5 8 -14,0 44,7
5. vivo 38,2 11 31,6 11 23,7 8 -17,3 33,5
6. Realme 11,4 3 11,4 4 4,2 1 0,0 174,5
7. Motorola 12,6 4 10,6 4 7,4 3 -15,9 42,8
8. Huawei 14,7 4 9,8 3 38,6 14 -33,3 -74,6
9. Tecno 8,2 2 7,1 2 5,3 2 -12,9 35,7
10. Honor 3,6 1 6,7 2 17,2 6 86,1 -61,1
11. Andre 45,6 13 39,3 13 37,9 14 -13,8 3,5
I alt 352,7 100 299,1 100 279,7 100 -15,2 6,9

Samsung er størst, mens Xiaomi stormer frem

Det er, ikke overraskende, Samsung der fortsat indtager førstepladsen i første halvdel af 2021. Den sydkoreanske producent har solgt hele 133,3 millioner smartphones svarende til 20,5 procent af alle solgte smartphones i perioden. I det seneste kvartal solgte Samsung 5,6 procent flere smartphones end samme kvartal i 2020, så der er altså en lille fremgang at spore.

Samsungs vækst er dog ingenting i forhold til Xiaomis. I andet kvartal forrige år måtte Xiaomi nøjes med at være tredje størst efter Apple, men i år har Xiaomi overhalet Apple i andet kvartal 2021. Producenten er nemlig vækstet med hele 72,9 procent på et år. I andet kvartal 2020 havde Xiaomi en markedsandel på 10 procent. Den er nu vokset til 17 procent i det seneste kvartal, mens Apples markedsandel i samme periode er uændret på 14 procent.

Xiaomis vækst er også imponerende, når man sammenligner salgstallene fra første og andet kvartal i 2021. Langt de fleste har solgt færre smartphones i andet kvartal end i første kvartal. Det samlede fald i salgstallene i løbet af de to kvartaler er på 15,2 procent. Men som den eneste producent har Xiaomi formået at sælge flere smartphones i andet kvartal 2021 end i første kvartal 2021. Her er salget steget 0,8 procent.

Læs også: Xiaomi er verdens næststørste producent af smartphones i Q2 2021

Huawei dykker fem placeringer på et år

Den samlede vækst i smartphonemarkedet på 17,4 procent er sket til trods for, at særligt Huawei styrtbløder for tiden.

For blot et år siden, hvor der blev gjort status på salget i andet kvartal 2020, var Huawei den tredje bedst sælgende producent i kvartalet med en markedsandel på 13,8 procent og 38,6 millioner solgte smartphones.

Et år senere i det netop overståede kvartal har Huawei kun solgt 9,8 millioner smartphones, hvilket rækker til en markedsandel på kun 3,3 procent. Dermed er Huawei rykket fem pladser ned og er nu kun den ottende største mobilproducent.

Det store fald skyldes, at Huaweis salg af nye smartphones er nærmest ikkeeksisterende uden for Kina, fordi Huawei ikke længere kan sælge smartphones med Googles apps og tjenester inkluderet. I mellemtiden arbejder producenten ihærdigt på at udvikle sit eget økosystem, HarmonyOS, som et alternativ til Apple og Googles økosystemer.

Se også: IDC: Huawei ligger ikke længere top fem i Kina

Sidste tilføjelse til sagen

Her finder du efterfølgende nyt og link til de seneste nyheder om temaet. Lasse Olsen har holdt fast i temaet. Allerede d. 29/7/2021 gik redaktionen videre med et indlæg om IDC: Huawei ligger ikke længere top fem i KinaKlik her for at åbne artiklen.. Se også de seneste nyheder om emnet her.