iPad Mini med Retina Display er udskudt til 2014
Apple har ikke nogle umiddelbare planer om, at starte masse-produktionen af den næste generation af iPad Mini før fjerde kvartal i år. Det skrev DigiTimes i går. Oplysningerne kom fra kilder i Apples fødekæde.
Er der hold i disse oplysninger, så betyder det også, at enheden ikke vil komme på markedet før 2014.
Udskydelsen skyldes angiveligt, at Apple er i gang med at producere Retina Display skærmene i 7.9 tommer. Det skriver cnet.com.
Men du skal dog ikke vente helt til næste år, hvis du skal have en ny iPad Mini. For ifølge DigiTimes kilder, så kommer der en opdateret iPad Mini i sidste halvdel af 2013.