Ny priskrig kan koste mange jobs i telebranchen

Da 3 lancerede nye abonnementspriser med fri tale, ingen opkaldsafgift, fri SMS, fri MMS og uhyrligt store datamængder, satte det gang i regnemaskinerne hos de øvrige danske teleselskaber.

 – 3 starter priskrig

Men først minder jeg om, at de lavt forbrugende kunder kommer til at betale mere for deres telefoni, hvilket der ikke har været ret meget i fokus den seneste uge. F.eks. blev 3’s 129-kroners løsning med 2 GB data og fri SMS/SMS over natten forvandlet til 159 kroner – og nu kun med 1 GB data. Bonussen skulle så være fri tale. Hvis det skal være en god forretning for kunderne, kræver det at der tales igennem.

– Telia med i priskrigen

Uanset hvad, så skal pengene komme et sted fra. Det kan være de små kunder, som betaler mere, eller nye listige kreative gebyrer der indføres i nattens mulm og mørke, mens kunderne kigger den anden vej. For godt 14 dage siden valgte Telmore at hæve en lang række skjulte priser, hvilket kunderne kun fandt ud af, hvis de nærlæste en meget lang informationsmail.

Rationaliseringer, besparelser og fyringer

Teleselskaberne kan også kigge på hvor der kan spares på driften. Et eksempel på dette sås i november 2012 hvor TDC lagde discountselskabet Onfone ind under YouSee og M1 under Fullrate. Det er meget sandsynligt vi kommer til at se mere af dette. I Telenor regi kan CBB Mobil og Bibob måske lægges sammen, mens Telia kunne overveje hvad der kunne ske med f.eks. Call Me. Hos 3 vil det være oplagt at placere Oisters kunder direkte i hovedselskabet.

I organisationerne er økonomicheferne nok allerede i gang med den store regnemaskine, den med strimmel, for at finde steder hvor der kan spares. Her er alt i princippet i spil. 

 – TDC vil ikke være med i krigen

Kan medarbejderne selv hente deres post i receptionen, eller skal der stadig være et internt postbud? Er kantineordningen for dyr, kaffen for billig og hvor mange skal der egentlig være ansat i de lokale butikker? Måske kan der findes ”hemmelige ansatte” som ingen rigtigt ved hvad laver, og måske kan funktioner lægges sammen og organisationen trimmes – en manøvre flere andre selskaber også har været igennem.

Generelt skal alle ansatte i televirksomhederne lægge sig i selen, for at gøre sig undværlige, eller ganske simpelt begynde at kigge jobannoncer.

Mange penge  – milliarder – mistes

Hvis pakkeløsninger hvor alt er inkluderet bliver generelt i branchen, kan det koste utroligt mange penge for selskaberne, da de ikke har mere at fakturere. Før kunne der f.eks. spekuleres i at sælge kunden en for lille pakke, og så håbe på et overforbrug, der kunne danne grundlag for en ekstraregning på opgørelsen.

Med pakkerne er det slut. Der betaler alle en fast pris med så meget data (og tale + beskeder) at kun få kommer over grænsen, dermed ingen ekstra regning. For kunderne er det en perfekt situation, men hos selskaberne gør det ondt i omsætningen.

Mængden af tabt omsætning opgøres i milliarder.

Stadig store investeringer forude

Selvom milliarderne risikerer at fosse ud af kassen, er der stadig kæmpeinvesteringer forude, der ikke kan spares på. Netværk og infrastruktur er teleselskaberne nødt til fortsat at bruge store summer på, for hvis netværket bliver dårligt på grund af overbelastning eller manglede udbygning, forsvinder kunderne til konkurrenterne.

 – Fremtiden er store datamængder og fri tale

Tal fra Strand Consult viser, at teleselskaberne i perioden 2007 til 2011 har investeret 40,7 milliarder kroner i infrastruktur. Til sammenligning investerede Staten og Regionerne 32,6 milliarder i jernbaner og hospitaler. Tommelfingerreglen er, at der fremover forventes investeringer på cirka syv milliarder kroner om året, i teleinfrastruktur.

Lige nu udbygges der 4G LTE net som aldrig før, og intet tyder på udviklingsstop i branchen. Nye smartphones, tablets og interaktive enheder, sætter stadig større og større krav til ”always on”, fra kundernes side.

Samler 3 indtil et salg?

Når et teleselskab pludselig kaster sig over en stor priskrig, er det som regel fordi de gør sig salgsklare. Det er set før. Seneste eksempler er Bibob og Onfone. I sidstnævnte tilfælde, endte det med at TDC ved et opkøb, satte en stopper for prisfesten – ikke mindst forhindrede TDC yderligere prisfald.

Hele skaf-kunder-og-bliv-opkøbt trenden startede i år 2000 da IT-iværksætteren Frank Rasmussen grundlagde Telmore, for tre år senere, at sælge 20 procent til TDC. I dag er Telmore helt TDC-ejet. Hele showet gentog sig i 2009 da Frank Rasmussen solgte sit den gang nyeste projekt Bibob til Telenor.

Efterfølgende flere andre entreprenører, udover Frank Rasmussen, blevet ganske rige. 

3 kunne være et interessant opkøbsmål, men problemet er netværket, der ikke er interessant for køberen, der sandsynligvis kun vil have kunderne. Hvis Telia eller TDC købte 3, kunne de sådan set bare køre 3’s mobilmaster på genbrugspladsen. Telia og TDC har selv gode netværk – og senere på året lægges Telenor og Telias netværk sammen. 3-netværket er dermed overflødigt.

Naturligvis kan der være andre årsager til begyndelsen på en priskrig. Det kan også ske, hvis et teleselskab mister mange kunder, så kan et våben mod dette være, at fokusere på priserne.

En ting er sikkert. Udviklingen går stærkere end nogensinde før, og kunderne er de store vindere. Tal fra det norske Post- og Teletilsyn viser, at Danmark ligger omkring 45 procent under OECD gennemsnittet for mobilpriser.