Sådan frigør du Nexus 5’s fotopotentiale [TIP]
Googles Nexus 5 er en kapabel mobil på mange fronter, med potent maskineri og lynhurtige software-opdateringer, får du en mobil der kan følge med de nyeste, selv et år efter lanceringen.
En større anke er dog kameraet, som ikke altid er prangende. Men det er der nu råd for. Googles nye Android-version gør det muligt at udvinde rå-filerne fra kameraet, til senere efterbehandling i Photoshop eller lignende programmer.
Med app’en ’Camera L’ kan du nu tage rå-billeder i Adobes DNG-format, et format som understøttes bredt, og som åbner op for korrektion af farver, kontrast eller eksponering – efter at billedet er taget.
Eftersom DNG-filer ikke er så komprimerede som JPG-filer, er der samtidig flere detaljer at udvinde fra de digitale negativer.
Udvikleren bag app’en, har udgivet en snes billeder taget med Camera L, som alle virker yderst lovende. Fælles for dem er at der nu er langt flere detaljer, korrekte farver og flere detaljer i både højlys og skygger.
Læs også:Android Lollipop er landet – De 10 bedste nyheder
Sådan gør du
Er du fristet til at slippe din Nexus 5’s fotografiske evner løs, kræver det dog lidt foto-kundskaber. DNG-filer er rå-data og kræver derfor efterbehandling i et dedikeret foto-program, for at hive det bedste frem ud af billederne.
Adobes Photoshop eller Lightroom er de mest populære (og dyreste) til formålet, men der findes gratis alternativer som RAWTherapee. Vil du bearbejde filerne direkte fra mobilen, kan app’en Photo Mate R2 både åbne og efterbehandle DNG-filer.
Derefter skal du have Android Lollipop installeret, for at kunne udnytte de avancerede kamerafeatures. Lollipop er ikke helt færdigbagt endnu, men en stabil developpers preview kan hentes her. Installationen kræver at du installerer software på din desktop.
’Camera L’ kan du hente her. App’en er stadigt i beta, men giver allerede nu adgang til mange features som bracketing, manuel fokusering og eksponering, samt serieoptagelser på til 30 billeder per sekund.
Læs også: LG Nexus 5 anmeldelse – den venligste Android [TEST]