Selskabet Net1 vinder frekvenstilladelse i 450 MHz-frekvensbåndet

Firmaet Cibicom, som for nylig har købt selskabet Net1, har genvundet frekvensbåndet på 450 MHz - denne gang helt frem til 2037. Det lave frekvensbånd er særligt egnet til IoT-produkter.

Selskabet Net1 vinder frekvenstilladelse i 450 MHz-frekvensbåndet

For blot 50.000 kroner har selskabet Net1, som selskabet Cibicom A/S har overtaget, sikret sig retten til at bruge 450 MHz-frekvensbåndet. Det afgjorde Energistyrelsen i går.

Oprindeligt havde to selskaber vist interesse for 450 MHz-frekvensbåndet, da Energistyrelsen tidligere på året undersøgte, hvor stor interesse der var. Interessen var dog så lille, at kun selskabet bag Net1 tilmeldte sig fremlysningen af frekvensbåndet. Derfor har Energistyrelsen altså nu afgjort, at Cibicom, som har overtaget Net1, råder over 450 MHz-frekvensbåndet helt indtil 2037.

Men hvad er frekvensbåndet på 450 MHz overhovedet for en størrelse, og hvad kan det bruges til?

Læs også: Machine learning skal skabe et grønnere mobilnetværk

NMT-netværket: Ikke helt som de andre netværk

Måske virker 450 MHz-frekvensbåndet en smule ukendt for dig – og med god grund. Helt tilbage i starten af 80’erne, længe før det første GSM (2G)-netværk eksisterede, blev netværket Nordisk Mobiltelefon (NMT) skabt. Det opererede på netop 450 MHz-frekvensbåndet i Danmark. I 2012 solgte TDC dets NMT-netværk fra sig, men selskabet Net1 har altså gjort det til sin opgave at videreudvikle netværket og tilbyde det til både private og erhvervsdrivende, som har nogle helt særlige behov.

Så hvad er særligt ved 450 MHz-frekvensbåndet? Som tallet indikerer, er frekvensbåndet noget lavere end de andre, udbredte frekvenser, som de store teleselskaber anvender til deres telenetværk (mellem 800 og 2.600 MHz på 2G, 3G og 4G).

Den lave frekvens giver NMT-netværket nogle særlige egenskaber. Netværket har relativt få master, men dækker alligevel 98 % af Danmark, fordi rækkevidden på signalet er op til 100 kilometer. Det skyldes, at radiobølgerne er meget lange på så lav en frekvens, og det giver radiostrålerne en god evne til at trænge igennem forhindringer. Det vil med andre ord sige, at 450 MHz-frekvensbåndet har et halvt så stort signaltab som frekvensbåndene 1.800 og 2.100 MHz.

Til gengæld er hastigheden på netværket ikke noget at skrive hjem om. Ifølge Net1 kan netværket levere hastigheder på op til 30 Mbit/s. Og det er heller ikke meningen, at netværket skal levere høje hastigheder. Faktisk er der ifølge Net1 slet ikke koblet nogen smartphones til netværket.

Gennem årene er netværket blevet videreudviklet med bl.a. kryptering og fungerer i dag som et netværk, der er egnet til især sikker kommunikation til kritisk infrastruktur, IoT-produkter og beredskabskommunikation.

Netværket er derfor særligt velegnet til dem, der har brug for et særligt stabilt netværk til IoT-produkter såsom sensorer, der skal kommunikere med hinanden og med internettet. Netværket er altså først og fremmest brugbart for virksomheder med særlige behov, og det er også netop videreudvikling af løsninger til virksomheder, som Cibicom – den nye ejer af Net1 – vil fokusere på. Det skal spille sammen med Cibicoms eksisterende landsdækkende IoT-netværk (LoRaWAN), som er designet til at forbinde små, batteridrevne internetforbundne ’ting’ over mange kilometers afstand.

Ud over erhvervsløsninger tilbyder Net1-selskabet dog også bredbåndsløsninger på 450 MHz-netværket til privatkunder. For 300 kroner om måneden kan du få mobilt bred i sommerhuset eller endda til båden på grund af netværkets enorme rækkevidde. Netværket er som bekendt ikke hurtigt, men det er til gengæld klippestabilt og kan fungere mange steder, hvor andre netværk kommer til kort.

Selv om Nordisk Mobiltelefon (NMT) altså hører fortiden til, tyder meget på, at 450 MHz-frekvensbåndet får en fornyet interesse i fremtiden med frekvenstilladelsen indtil 2037.

Læs også: Telia lancerer LTE-M i Danmark

Mere om tematikken

Siden vi kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 5/6/2020 gik redaktionen videre og publicerede et indlæg omkring En billigere elregning med fremtidens teknologi – Læs her. Se de seneste nyhede om temaet her.