Apples Spatial Audio kommer til elbiler fra Mercedes
Det bliver første gang nogensinde, at Spatial Audio (Rumlig Lyd) fra Apple bliver tilgængelig i biler. Et samarbejde mellem Mercedes-Benz og Apple har bragt den omgivende lyd til udvalgte elbiler i bilmærkets sortiment.
Mercedes-Benz og Apple har netop annonceret at Apple Musics Spatial Audio – også kaldet Rumlig Lyd – bliver tilgængelig i nogle af deres biler. Apple Music lancerede sidste år Spatial Audio sammen med Dolby Atmos i en række enheder, som iPhone, Mac, HomePod og Apple TV, men det er altså første gang det er tilgængeligt i en bil.
Læs også: Mercedes-Benz EQS SUV: Danske priser på den luksuriøse SUV
Luksusbil og luksuslyd
Som du måske har gættet, så er det ikke et match der er helt billigt. Mercedes-Benz startede med at tilføje Dolby Atmos til deres top-of-the-line Maybach, S-Class og i deres elektriske EQS- og EQE-modeller – også i den nye EQE SUV-, der kommer med producentens seneste MBUX-infotainmentsystem og 31 højtalere Burmester lydsystem.
“Spatial Audio er ved at revolutionere den måde, som kunstnere skaber og fans lytter til musik på, og det er en oplevelse, som er umulig at forklare med ord; man skal selv høre den for at forstå den. Sammen med Mercedes-Benz har vi nu endnu flere muligheder for at give vores abonnenter over hele verden mulighed for at bringe musik, der er helt igennem fordybende, til vores abonnenter over hele verden,” siger Oliver Schusser, Apples vicepræsident for Apple Music og Beats.
“Vi er stolte over, at vores biler bliver de første ikke-Apple-enheder nogensinde, der vil være udstyret med fordybende Spatial Audio med Dolby Atmos. Denne sømløse oplevelse viser, hvordan underholdning i bilen kan nå nye spændende niveauer ved at integrere hardware og software perfekt,” siger Markus Schäfer, teknologichef og i direktionen i Mercedes-Benz Group AG.
Hvad gør Spatial Audio speciel?
Apple Musics Dolby Atmos-drevede Spatial Audio påstår at forbedre musikken og gøre den mere fordybende, ved at sprede forskellige lyde på tværs af lydkanaler. I princippet ved at skabe et virtuelt 3D-lydrum fra højttalere eller høretelefoner.
Ved at tilføje Apple Musics Spatial Audio, skulle det blive nemmere for ejere af ovenstående Mercedes-biler at finde sange, der understøttes af Dolby Atmos-formatet.
Se også: Seneste nyt om elbiler