Volvo C40 og XC40 Recharge er nu endnu bedre elbiler
Som man kan læse i vores anmeldelser af elbilerne XC40 og C40 Recharge fra Volvo, er de begge gode elbiler. Dog er de efter en ganske stor opdatering blevet endnu bedre elbiler med længere rækkevidde, hurtigere opladning og lidt flere heste.
Læs test af Volvo XC40 Recharge
Nu kører Volvos elbiler op til 532 kilometer
Volvo har givet sine C40- og XC40 Recharge-elbilmodeller en teknisk opdatering, der omfatter et større batteri, øget rækkevidde, hurtigere opladning samt en højere effekt.
Ganske interessant er de to modeller skiftet fra for- til baghjulstræk for basismodellerne med en enkelt elektrisk motor. Denne ændring skulle angiveligt forbedre effektiviteten.
I kombination med et større batteri har de to elbiler fået en betydeligt længere rækkevidde. Standardmodellen af XC40 kører nu op til 514 kilometer og den lidt mere aerodynamiske C40 op til 532 kilometer med den store batteri. Tidligere havde disse en maksimal rækkevidde på 419 og 435 kilometer.
Læs også: Test af Volvo C40 Recharge
Hurtigere 200 kW lynopladning
Ikke nok med det, får de to elbiler også en imponerende forbedring til deres opladning. Stadig på et et 400 volt elektrisk system går de fra 150 KW til 200 kW. Hvor meget hurtigere opladningen bliver med denne opdatering oplyser Volvo ikke.
Derudover får basismodellerne med én elektrisk motor af anelse bedre ydeevne. Begge modeller med forhjulstræk havde før 170 kW / 231 hk, hvor de nu har 175 / 238 hk til rådighed.
Se også: Hvilken forsikring er bedst til elbiler?
Et bedre elbil-køb til prisen
Med nærmest identiske priser på både Volvo XC40 og C40 efter forbedringer af både rækkevidde, opladning og ydeevne må de siges at være blevet et endnu bedre køb for pengene. Så mangler vi bare en opdatering af bilens infotainmentsystem, der trænger til en overhaling ala det Android Automotive vi har set i den nye Volvo EX90.
Volvo XC40 Recharge starter fra 388.391 kroner og C40 Recharge fra 398.891 kroner.
Se også: Seneste nyt om elbiler