BMW’s Mini-elbiler rammes af højeste EU-importtold
En elektrisk Mini Cooper eller Aceman kan snart blive meget dyrere. Som det ser ud nu, vil de nye elektriske Mini’er, der er bygget i Kina, blive ramt af EU’s højeste toldsats på hele 38,1 procent.
Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler
Mini-elbiler kan blive pålagt 48,1 % importtold
EU orienterede i sidste uge bilproducenter om, at tolden på import af kinesiske elbiler hæves til op til 38,1 procent gældende allerede fra næste måned. Dette gjalt ikke kun elbiler fra kinesiske producenter, men også andre bilmærker, der producerer elbiler i Kina. Den nye told bliver lagt oven i de 10 procent, der er den nuværende toldsats.
EU har valgt af differentiere den midlertidige toldsats fra bilproducent til bilproducent, hvor bilproducenter kan blive pålagt ned til 17,4 procent og helt op til 38,1 procent ekstra told.
Nu skriver Automotive News Europe, at BMW kan blive blandt de elbilproducenter, der rammes af den højeste toldsats. BMW producerer nemlig elbilerne Mini Cooper og Mini Aceman i Kina, hvorefter de transporteres til Europa. De to elbiler produceres i et joint venture med kinesiske Great Wall Motors.
Se også: Nyt om kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026
Masseproduktionen begyndte i slutningen af sidste år, kort efter at EU havde indledt sin undersøgelse af potentielle uretfærdige tilskud til elbiler bygget i Kina.
Da produktionen stadig er i sin vorden, var BMW og GWM ikke i stand til at opfylde Europa-Kommissionens undersøgelse med den detaljeringsgrad, der kræves for at blive klassificeret som en virksomhed, der samarbejder med undersøgelsen, sagde en kilde til Automotive News Europe.
Virksomheder, der blev betragtet som samarbejdende med EU, var underlagt lavere toldsatser på 17,4 procent til 21 procent ifølge et dokument fra Europa-Kommissionen, som Reuters har set. Det omfatter BMW Brilliance Automotive, et andet BMW-joint venture, som har produceret den elektriske iX3 til eksport til Europa fra Kina siden 2021.
En prisstigning på 38,1 procent vil med stor sandsynlighed betyde, at priserne på disse elbiler stiger voldsomt, hvilket vil gå ud over salget.
Se også: Se danske priser på Mini Cooper
Se også: Test og anmeldelser af nyeste elbiler
BMW på vej med en løsning
Men afgifterne på de nye Mini-elbiler i Europa kan være kortsigtede. Fra 2026 vil BMW tilføje produktionen af den elektriske Cooper og Aceman på sin fabrik i Oxford i England til de europæiske markeder efter investeringer på 600 millioner pund.
Også flere kinesiske elbilproducenter overvejer eller har allerede planer om at producere deres elbiler i Europa, for at slippe for de forhøjede europæiske toldsatser.
BMW afviste at kommentere på sagen. BMW’s administrerende direktør Oliver Zipse sagde tidligere på ugen, at toldsatserne var den “forkerte vej at gå”, og gentog dermed bekymringer fra andre tyske bilproducenter, som frygter en handelskrig, der kan ende med modtold på biler, der eksporteres fra Tyskland til Kina.
Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den