Droneoptagelser: Er Tesla Model 2 spottet ved Teslas fabrik?
En mindre og billigere version af Model Y, som kan være den kommende Tesla Model 2, er blevet set ved Teslas gigafabrik i Texas.
Det er amerikaneren Joe Tegtmeyer, som med en drone har filmet og taget billeder over fabrikken og delt dem i en YouTube-video og et opslag på X.
Grundet camouflagen er det svært at vurdere, om det reelt er en ny model, eller om billederne blot snyder. Det kan også være en testbil, der tjener forskellige tekniske formål. Der er dog i hvert fald ingen grund til ellers at camouflere en Model Y, nu hvor den nye Model Y er kommet til salg.
Here are a few additional images of the camouflaged Model Y from different angles. Lots of interesting theories … what do you think is going on and why is this so heavily camoflagued? pic.twitter.com/3Ehuds8vCT
— Joe Tegtmeyer 🚀 🤠🛸😎 (@JoeTegtmeyer) February 12, 2025
Selv om rygter har sået tvivl om, hvorvidt der overhovedet kommer en billig Tesla-elbil, har Elon Musk bekræftet, at elbilen stadig er planlagt til lancering i 2025.
Teslas billige elbil forventes at låne motor og batteri fra Cybercab, hvilket kan betyde en rækkevidde på mindst 250 miles (cirka 400 km) og et 54 kWh NC05-batteri.
Forventningen er, at Tesla afslører Model 2 i løbet af 2. kvartal 2025, men produktion sker formentlig først i årets sidste kvartal.
Tesla Model 2 får formentlig en pris omkring 230.000 kr., men der er endnu en vis usikkerhed forbundet med prisen, da vi reelt endnu ikke helt ved, hvilken bil Model 2 bliver.
Se også: Alle elbiler fra Tesla
Alternativer til Teslas billige elbil
Tesla har endnu ikke en billig elbil på markedet – faktisk koster den billigste elbil fra Tesla 299.990 kr., hvilket er markant dyrere end de fleste andre producenters billigste elbil.
Med en mulig pris omkring 230.000 kr. vil Teslas billige elbil skulle konkurrere mod billige bybiler som:
- BYD Dolphin: Pris fra 234.995 kr. Bedømmelse: 79/100 (god). Læs test og anmeldelse af BYD Dolphin
- Hyundai Kona Electric: Pris fra 234.995 kr. Bedømmelse: 75/100 (god). Læs test og anmeldelse af Hyundai Kona Electric
- Skoda Elroq: Pris fra 249.995 kr. Bedømmelse: 82/100 (virkelig god). Læs test og anmeldelse af Skoda Elroq
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Priser og tilbud på de billigste elbiler