Volvo EX60 bliver første elbil i verden med Gemini

Den nye Volvo EX60 bliver verdens første elbil med AI-chatbotten Gemini dybt integreret i bilen - snart vælter Gemini ind i bilerne.

Volvo EX60 bliver første elbil i verden med Gemini

Når Volvo i starten af 2026 løfter sløret for EX60 bliver den angiveligt den første elbil med Googles AI-chatbot Gemini integreret i bilen.

Den nyeste teknologi gør elbilerne mere attraktive i forbrugernes øjne – læs hvad Gemini kan i bilen.

Se også: Sammenlign og se priser på elbiler fra Volvo

Volvo vil være først med nyeste AI-teknologi

Volvo ruller Googles nye Gemini AI ind i den kommende, fuldelektriske EX60, som bliver mærkets første nye model med den opgraderede assistent.

Ifølge Volvo er det et vigtigt skridt for at forbedre køreoplevelsen med mere naturlig stemmestyring og dybere integration i bilen. Bilen kan for eksempel på en naturlig måde guide dig til funktioner i bilen, kan aktivere og deaktivere funktioner og meget mere.

Google Gemini kommer først til den nye EX60, men Volvo vil også opdatere eksisterende modeller med Android Automotive senere hen. Tidligere sagde Volvo, at de ville rulle Gemini ud i 2025, men har i stedet besluttet sig at vente til lanceringen af den nye elbil.

Med Gemini i bilen kan føreren under kørslen tale naturligt med systemet, stille opfølgende spørgsmål og få kontekstforståede svar uden at røre ved skærmen. For eksempel kan føreren bede bilen finde en adresse, derefter spørge efter kaffebarer i nærheden, og få anbefalinger med præcise oplysninger hentet direkte fra Google Maps.

De første demonstrationer viser, hvordan Gemini kan gøre stemmestyring hurtigere, mere naturlig og mere intelligent – og peger på en ny æra for AI-assistenter i bilen.

Se også: Test af de nyeste elbiler i Danmark

Volvo med Google Gemini AI

Forbruger vægter teknologi i elbiler højt

Forbrugerne vægter i stigende grad teknologi lige så højt som motor og rækkevidde, når de vælger elbil.

Derfor ser vi, at producenterne skruer op for den digitale oplevelse med hurtige og stabile infotainmentsystemer, mobilapps der styrer opladning, forvarmning og digital nøgle, samt AI-assistenter og chatbots, der kan forklare funktioner, planlægge ruter og finde information i manualen – alt opdateret over-the-air.

Resultatet er, at bilen i højere grad føles som en forlængelse af din digitale hverdag, og valg af elbil handler i stigende grad om, hvilket økosystem du vil leve med i mange år frem.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Perspektivering

Infotainmentskærmen i elbiler er ikke på vej ud lige nu, men der er til gengæld stor forskel på kvaliteten af skærm og software i dag. Her kan du se elbiler med de bedste infotainmentskærme.

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Hvad koster Danmarks billigste elbil?