Mercedes-AMG GLC EQ bliver et monster af en SUV

Mercedes-AMG GLC EQ bliver en ekstrem elektrisk SUV med over 900 hk, lynhurtig 0-100 på under tre sekunder og ny batteriteknologi, der udfordrer Porsche, Lotus og Tesla.

Mercedes-AMG GLC EQ bliver et monster af en SUV

Den kommende Mercedes-AMG GLC EQ bliver en af de vildeste elektriske SUV’er på markedet. Med over 900 hk, lynhurtig acceleration og helt ny batteriteknologi udfordrer AMG mærker som Porsche, Lotus og Tesla.

Se også: Alle elbiler fra Mercedes-AMG

Mercedes-AMG på vej med ekstrem udgave af GLC EQ

Den kommende elektriske Mercedes-AMG GLC lanceres næste år som den hidtil mest kraftfulde SUV fra Mercedes’ performance-mærke med mere end 900 hk fra tre såkaldte axial-flux-elmotorer – én foran og to bagtil. Samme motorteknologi er til stede i den vilde konceptbil AMG GT XX.

Axial-flux-motorer er fladere og lettere end almindelige elmotorer. I stedet for at magnetfeltet løber rundt om motorens akse løber det på tværs af aksen. Det giver højere effektivitet, mere kraft på mindre plads og dermed bedre ydeevne.

Den vilde elbil bygger videre på den nye Mercedes-Benz GLC EQ, men er teknisk kraftigt opgraderet med AMG’s nye AMG.EA-drivlinje og et avanceret 800 volt batteri med cylindriske celler og direkte køling omkring hver celle. Det giver højere energitæthed, bedre varmehåndtering og mulighed for vedvarende høj ydelse samt lynladning med en effekt på op til 400 kW. Den normale Mercedes-Benz GLC må nøjes med ”kun” 330 kW.

Sådan ser den normale Mercedes-Benz GLC EQ ud. Foto: Mercedes-Benz

AMG sigter efter, at den vilde SUV accelerer fra 0 til 100 km/t på under tre sekunder – noget som kun to andre SUV’er i dag præsterer: Tesla Model X Plaid og Lotus Eletre.

Dertil får Mercedes-AMG GLC EQ en topfart på 250 km/t. Den sporty SUV får også falske gearskift og kunstig motorlyd for at give en mere sportslig oplevelse.

Når Mercedes-AMG GLC EQ får verdenspremiere, forventer vi også at se den i Danmark. Vi har i hvert fald allerede modellerne EQE, EQE SUV og EQS herhjemme fra Mercedes-AMG. De koster alle over 1 mio. kr., og vi kan kun forestille os, at det samme bliver tilfældet med den kommende Mercedes-AMG GLC EQ.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Bedste alternativer til Mercedes-AMG GLC EQ

Mercedes-AMG GLC EQ er en performance-SUV i premium-klassen. Der findes flere direkte alternativer til elbilen:

  • Lotus Eletre
    Bedømmelse: 83/100 (virkelig god)
    Pris:
    Fra 987.510 kr.
  • Tesla Model X
    Bedømmelse:
    77/100 (god)
    Pris: Fra 1.130.000 kr.

Ønsker du en højtydende SUV, vil vi også kraftigt anbefale at gå gevaldigt ned i pris og kigge på den vilde Hyundai Ioniq 5 N, som kun koster en halv mio. kr.

Er du mere til performance-SUV’er fra de dyre mærker, er der god grund til at vente på den kommende Porsche Cayenne Electric, som får masser af kræfter og ikke mindst trådløs opladning af højvoltsbatteriet.

Se også: Hvilke elbiler er bedst i test?

Sammenlign alle SUV’er

Udvalget af elektriske SUV’er er enormt i Danmark – lige fra billige SUV’er under 200.000 kr. og til over én mio. kr. dyre SUV’er. Aktuelt findes 77 forskellige SUV’er på markedet. Sammenlign alle SUV’er i Danmark.

Vi anbefaler:
De billigste elbiler i Danmark
Alle nyheder om Mercedes
De hurtigste elbiler i Danmark