Slut på en æra: Tesla dræber to ikoniske elbiler

Tesla siger farvel til de to elbiler, der startede den globale omstilling til elbiler. Model S og Model X udgår af produktion i 2026 for at gøre plads til robotter.

Slut på en æra: Tesla dræber to ikoniske elbiler

Vi er lige nu vidne til slutningen på et definerende kapitel i elbilens historie.

Tesla har netop bekræftet, at de tager livet af deres to dyreste modeller for at satse alt på en fremtid præget af robotter og autonomi.

Se også: Alle elbiler fra Tesla i Danmark

Ikoniske elbiler køres i garagen for sidste gang

Under Teslas seneste regnskabsmøde smed Elon Musk en bombe. Produktionen af sedanen Model S og SUV’en Model X stopper helt ved udgangen af andet kvartal 2026.

Den første Tesla Model S fra 2012, der startede den globale elbilbølge.

Især Model S har en særlig plads i historiebøgerne. Da den rullede ud på vejene i 2012, startede den reelt hele den moderne elbilbølge og beviste, at elbiler kunne være både lækre, hurtige og have lang rækkevidde.

Inden da var Tesla en startup, der forsøgte sig med den Lotus-baserede elbil, Tesla Roadster, som kun blev produceret 2.450 eksemplarer.

Den første Tesla Model X kom i 2015. Foto: Tesla

SUV’en Tesla Model X fulgte efter i 2015 med sine karakteristiske (men også meget fejlramte) mågevingedøre, og sammen definerede de Tesla som et luksusmærke i de tidlige år. Men meget er sket siden, og de to veteraner er langsomt blevet overhalet af tiden.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Tesla Model S

Model Y har overtaget tronen

I dag ser virkeligheden helt anderledes ud for Tesla. Fokus er skiftet markant væk fra luksussegmentet i den øvre mellemklasse og over mod masseproduktion.

 

De senere år er Model S og Model X blevet kraftigt nedprioriteret til fordel for den billigere Model 3 og især Model Y.

Det er i dag primært Model Y, der driver hele Teslas salg og holder forretningen kørende. Den billigere sedan, Model 3, har også mistet pusten og er faldet længere ned ad salgslisterne, mens de meget dyrere Model S og Model X nu sælger i så få eksemplarer, at de knap kan ses i statistikkerne.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Tesla Model X

Robotter erstatter bilerne

Ifølge Elon Musk er årsagen til dødsdommen “autonomi”. Det dækker over en større strategisk omlægning på fabrikken i Fremont i Californien.

Når samlebåndene til Model S og Model X lukker ned i 2026, skal pladsen ikke bruges til nye elbiler. I stedet skal produktionslinjerne ombygges til at producere Teslas humanoide robot, Optimus, som Elon Musk ser et kæmpe potentiale i.

Det markerer et endeligt farvel til de elbiler, der gjorde Tesla til det selskab, vi kender i dag.

Vi kan næsten kun forestille, at næste Tesla-elbil, der lægges i graven, bliver salgskatastrofen Cybertruck.

Se også: De billigste elbiler i Danmark

Fordele og ulemper ved Tesla

Overvejer du en elbil fra Tesla? Se alle fordele ved Tesla og ulemper ved Tesla.

Se også de bedste alternativer til Tesla Model Y og de bedste alternativer til Tesla Model 3.

Se også de bedste førerassistentsystemer.

I tvivl om, hvor godt det nye FSD (under opsyn) fungerer i Danmark? Se en test af Full Self-Driving i Danmark.

Vi anbefaler:
Test af Tesla Model Y
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Sammenlign alle elbiler i Danmark
Hvilke elbiler er bedst i test?
Test og anmeldelser af elbiler