Cupra i stort skifte: Mindre sport, mere folkelighed

Cupra vinker farvel til de vilde pangfarver. Den spanske bilproducent skifter kurs for at blive mere sofistikeret i forsøget på at nå et bredere publikum i fremtiden.

Cupra i stort skifte: Mindre sport, mere folkelighed

Cupra har længe været kendt som det frække og rebelske mærke i Volkswagen-familien, hvor især de hidsige farver markerede en afstand til det traditionelle.

Men nu melder den spanske producent ud, at de ikoniske lakeringer bliver lagt på hylden – nu skal de være et livsstilsmærke.

Se også: Sammenlign alle elbiler i Danmark

Slut med en Cupra i rød eller gul

Tiden, hvor en Cupra partout skulle lyse op i gadebilledet med hidsige farver som gul og rød, er officielt forbi.

Francesca Sangalli, der er chef for farver og design hos Cupra, har netop slået fast, at mærket fremover vil fokusere på en stramt kurateret palette af mere dæmpede og mørke nuancer.

De stærke og primære farver bliver nu overladt til mere sportslige mærker, da de ifølge Cupra ikke længere passer til mærkets nye og mere sofistikerede identitet.

Det handler om at finde en ny vej, hvor det visuelle udtryk er mere neutralt, men med et unikt og eksklusivt twist, der skal løfte mærket ud af skyggen fra Seat.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Fokus på eksklusivitet og matte nuancer

I stedet for de larmende farver vil Cupra fremover lægge vægt på matte overflader og deres efterhånden velkendte kobberdetaljer.

Det strategiske skifte skal skabe en større afstand til rødderne hos Seat og positionere Cupra som et selvstændigt livsstilsmærke.

Nye modeller vil derfor i højere grad blive præsenteret i dybe, metalliske nuancer som mørkegrøn og koksgrå, som vi allerede nu får et indtryk af i den nye Raval, der er Cupras mindste elbil til en pris under 190.000 kr.

Cupra Raval. Foto: Mobilsiden.dk

Målet er at udstråle en højere grad af kvalitet, som kan tiltrække kunder, der ønsker noget særligt uden nødvendigvis at råbe hele nabolaget op.

Det er en modning af mærket, der nu prioriterer det sofistikerede frem for det rå og upolerede.

Se også: Test af Cupra Raval

Fra niche-rebel til nyt dansk folkeeje

Når Cupra vælger at skrue på designet og droppe de rebelske farver, er det naturligvis en strategisk manøvre for at sælge endnu flere biler til det brede publikum.

Ved at blive mindre rebelsk og mere folkelig rammer man en større målgruppe, men det kan også betyde, at det bliver sværere at skelne mellem en Volkswagen, en Skoda og en Cupra.

Da bilernes tekniske specifikationer ofte er identiske, var det vovede design netop det, der gjorde Cupra unik. Mærket er dog blevet umådeligt populært i Danmark, især med deres elbiler.

Med en imponerende vækst på 175 % i 2025 er markedsandelen skudt i vejret fra 2,3 til 6,1 %. Cupra sluttede 2025 på en samlet sjetteplads i de danske salgsstatistikker, og kendskabet til mærket stiger støt blandt danskerne.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Vi anbefaler:
Guide til opladning af elbilen i hjemmet
Disse elbiler er Bedst i Test
Billig og let opladning med TakeCharge