Sony Xperia Z – en kæmpe på mobilmarkedet (mobiltest)
Sony Mobile Communications har længe manglet et flagskib med særlig kaliber, der kunne give konkurrenterne kamp til stregen. Det må de siges at have fået nu – med Sony Xperia Z.
Xperia Z har vist en masse gode sider lige fra den blev præsenteret under årets CES-messe i Las Vegas – disse skal nu testes, om de holder i praksis.
– Sony Xperia Z – årets første Sony topmodel
Xperia Z kommer med en 5 tommer LCD TFT skærm, der har en opløsning på 1920 x 1080 pixels og Sonys specielle Mobile BRAVIA Engine 2.
Den store skærm gør også, at telefonen er kæmpe. Det betyder der skal en stor hånd til, når det kommer til betjeningen af telefonen. Men det er en KÆMPE fordel, hvis der skal ses TV- eller anden slags video på telefonen.
– Sony Xperia Z – alle specifikationerne
Telefonens fysiske mål er 13,9 x 7,1 x 0,79 mm og den har en vægt på 146 gram.
Designet – firkantet og enkelt
Sony Xperia Z er designet med glas både for- og bag og i et meget enkelt og minimalistisk design. Telefonen fremstår meget elegant og alle taster, ”huller” m.m. er skjult flot ind i designet – kun power-knappen er fremhævet.
Men fremhævningen af powerknappen er en del af designet, derfor er der også tænkt over detaljen på tænd/sluk-tasten. Den er placeret på midten til venstre, og placeringen er heller ikke tilfældig. Den er nemlig lige ud for tommelfingeren, hvis telefonen holdes, som de fleste gør, når de skal tænde deres mobil.
– Se hvad Sony Xperia Z kan holde til
Til trods for Sony har valgt, at Xperia Z skal være udformet i glas på både for- og bagside, så er telefonen faktisk ret så robust.
Skærmen – kæmpe og knivskarp
Xperia Z er en af de allerførste fuld-HD-telefoner, som rammer butikkerne på det danske marked. Den 5 tommer store skærm har, som tidligere nævnt, en opløsning på 1920 x 1080 pixels.
Den store opløsning kombineret med Sonys Mobile BRAVIA Engine 2 gør, at alt der foregår på skærmen står knivskarpt og den har en rigtig god farvegengivelse.
– Sony sætter power på skærmen – oplev den her
Sony har selv udtalt, at de vil forsøge at gengive det vi ser på skærmen, præcis som vi har oplevet og husker det. Den menneskelige hjerne har det med, at huske billeder og oplevelser mere kraftfulde end de i virkeligheden var.
I praksis betyder det, at Sony vil hæve farverne uden, at det går ud over hudtoningen, hvis der er mennesker på billederne. Bag teknologien ligger noice reduction, contrast enhancement, sharpness filter og color management.
Utrolig holdbar og hårdfør telefon i stilfuldt design
Xperia Z er en telefon, som kan holde til mere end de fleste af konkurrenternes produkter, men den går ikke på kompromis med designet.
Tidligere var de hårdføre telefoner ikke topmodeller og ej heller flot designet, men det har Sony for alvor gjort op med ved lanceringen af deres nyeste smartphones, som holder til mere end gennemsnittet men med et stilfuldt design.
Der hvor oplader, microSD-kort, SIM-kort, headset osv. skal placeres, er gemt væk under små ”klapper”, som nærmest forsvinder ind i designet – stilfuldt gemt væk.
Under vores test periode har Sony Xperia Z været med i bad og i svømmehallen – dog er klorvand noteret, i materialet fra Sony, som noget telefonen ikke kan tåle. Vores testeksemplar har dog ikke klaget endnu – mere end en uge efter den har været i svømmehallen. Men det frarådes dog, at tage den med i svømmehallen.
Vi har også haft den i en kande med sodavand, og efterfølgende skyllet den af under vandhanen. Alt i alt er vi imponerede over, hvad Sony Xperia Z har kunnet holde til.
Sony Xperia Z med Mobilsiden.dk i svømmehallen
Tag Xperia Z i hånden – før du køber
Når Sony Xperia Z har været med rundt i testperioden, har den stort set alle steder været mødt med kommentaren ”sikke en flot telefon, men hold da op hvor er den stor”. Derfor skal du gøre dig selv den tjeneste, hvis du overvejer Sony Xperia Z, at tage forbi en mobilforhandler og få den i hånden inden du køber den.
Har du små hænder, så vil du ELSKE stedet hvor Sony har placeret ”tænd/sluk” og volumen knapperne, men formentlig også synes, at telefonen er bred når du eksempelvis skal besvare et opkald.
I enkelte situationer har jeg under testperioden tænkt, at Xperia Z er ALT for stor. Men størrelsen vil ikke trække ned i denne anmeldelse, da det formentlig er en af grundene til mange vælger den.
Højtaleren
Der er rigtig mange små detaljer, som det virker til Sony virkelig har udtænkt til udviklingen af Xperia Z. Jeg blev personligt også rigtig glad, da jeg så de havde flyttet højtalerne væk fra bagsiden af telefonen.
Men placeringen nederst på højre side giver lidt problemer, hvis man eksempelvis spiller på telefonen. Holder man, som de fleste gør, er pegefingeren direkte henover højtaleren.
Lydkvaliteten fra højtaleren kunne godt være bedre. Det samme gælder samtalekvalitet; lyden synes jeg ikke er høj nok. Dette gælder også når der anvendes headset.
Docking-station medfølger i Norden
Sony har til de nordiske kunder gjort lidt ekstra ud af det. Der medfølger nemlig en dockingstation til Sony Xperia Z på det nordiske marked.
Docking-stationen kan oplade telefonen og telefonen kommer nemt på plads – når telefonen skal tages op igen, så skal du dog lige holde ved docken, før den giver slip.
Docking-stationen fungerer også, som en slags foto-ramme. Den laver et foto-galleri med de billeder du har liggende på telefonen, og du kan vælge om den også skal spille musik imens.
Under motorhjelmen
Sony Xperia Z kommer med Android 4.1.2 Jelly Bean fra salgsæsken, men Sony har lovet, at den inden længe vil blive opdateret til Android 4.2. Der er dog ikke nogle oplysninger om hvornår det vil ske.
Sony har ligesom de øvrige Android-producenter lagt deres egen brugerflade ovenpå, og har du tidligere haft en Android-telefon fra Sony så er du på hjemmebane.
Styresystemet kører smidigt og effektivt, men jeg har oplevet at den fra tid til anden taber dataforbindelserne. Der er et eller andet i den del, der ikke kører stabilt.
Styring af strømforbrug
De fleste smartphone-ejere ønsker sig længere batteritid. Bønnen er hørt fra Sony, der har forsøgt at optimere en hel del på den front.
Stamina-tilstand forhindrer at telefonen kører f.eks. synkronisering af mails, opdatering af Facebook eller andre datatjenester, når skærmen er slukket. Brugeren kan tilføje programmer, der stadig gerne må køre.
Idéen er vildt god, men den virker ikke hundrede procent optimalt. Godt nok rapporterer telefonen nogle gange 2-3 timers ekstra driftstid, når Stamina er aktiveret. Men det er bare ikke nok til, at det giver den store forskel.
Alt i alt kan jeg tvinge Sony Xperia Z igennem en helt dag, 15-17 driftstimer. Det svarer til, hvad konkurrerende telefoner kan præstere. Så desværre bliver oplevelsen af batteritiden og strømforbruget ikke så interessant vi havde håbet på.
Kamera og Musikafspiller
Musikafspilleren i Sony er af den normale høje kvalitet, som Sony er kendt for. Der er ingen tvivl om, at det de kunne dengang de hed Sony Ericsson og telefonerne blev mærket med ”Walkman”, det hænger ved.
Det 13 megapixels kamera, som sidder i Xperia Z gør det også som det skal. Det er debut til Sony’s nye Exmor RS sensor, der tilbyder bedre lys. Det fungerer ganske godt og oftest efter hensigten, men en sjælden gang imellem kommer der for meget ”støj” i billedet.
Både kamera- og musikdelen i Xperia Z er godkendt.
– På foto-tur med Sony Xperia Z – se billederne her
Du kan se billeder taget med Xperia Z her.
Konklusion – Xperia Z giver Sony et godt kort på hånden
De sidste par år har Sony ikke været med helt fremme på specifikationer på deres produkter, men med Xperia Z er det officielt slut for Sony.
Xperia Z er en telefon, som kan bruges på den måde man ønsker at bruge en telefon og man skal stort set ikke tænke over hvad man udsætter den for – inden for rimelige grænser. Det er virkelig et stærkt kort for Sony.
Med det nye flagskib får Sony det produkt de har manglet og kan give HTC, Huawei, LG og Samsung konkurrence på Android-markedet.
– Google bekymret for Samsungs Android-dominans
Med Xperia Z får du en fantastisk stor skærm med en høj opløsning og rigtig god farvegengivelse, som samtidig er en utrolig robust telefon.
Specifikationsmæssigt er der ingen tvivl om, at Sony Xperia Z blander sig i toppen og Xperia Z er en rigtig god telefon, men den er også dyr – meget dyr. Den vejledende pris er meldt ud til, at blive mellem 5.000 og 5.500 kroner uden abonnement. Målt op mod prisen er der ingen tvivl om, at du får MEGET mere telefon for pengene ved, at vælge LG Optimus G, som koster omkring 3.500 kroner.
– Danskerne foretrækker highend smartphones
Topmodellen fra Sony kommer på et tidspunkt hvor også konkurrenterne er klar med utrolig interessante produkter. Og generelt er niveauet også blevet højt for, hvad mobiltelefoner kan og “skal”. Der er ingen tvivl om, at produktet fra Sony er et rigtig godt produkt, der holder til mere end mange af konkurrenternes topmodeller.
Xperia Z er en af de bedste Sony telefoner og med en opdatering, der kan løse lyd og forbindelsesproblemerne, så er telefonen 5 stjerner værdig, men indtil da må Sony Xperia Z nøjes med 4 ud af 6 stjerner.
Sony Xperia Z kommer til at koste mellem 5.000 og 5.500 i vejledende udsalgspris, du kan finde dagsaktuelle priser på Mobilpriser.dk.
Læs også:
– Web-tv: Vi sender Sony Xperia tablet Z på en flyvetur
Redaktionen fastholder fokus på sagen
Der blev releativt hurtigt pustet nyt liv til historien. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 28/2/2013 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med artiklen om Google Chrome til Android opdateret – Klik her for fortsættelsen.. Få også seneste nyt om emnet her..