5G vokser i Danmark – se hvordan det bruges

Der er endnu ikke den store gevinst ved, at vælge 5G til mobilen i Danmark. I stedet kan 5G blive meget fordelagtigt i forskellige erhverv.

Det er blevet tid til endnu en omgang Fokus, hvor vi kigger på nogle af ugens hotteste tech-nyheder og derudover dykker ned i spændende temaer. I denne uge er et af disse temaer 5G. 5G er kommet til Danmark. Både mobiltelefoner og mobilnet har fået 5G, nogle mere end andre. Hvad er status på 5G i Danmark, hvad bliver det brugt til og hvordan vil det blive brugt i fremtiden? Se med i videoen herover.

Konkurrence: Vind en iPad-holder til bilen fra Vogel’s. For at deltage i konkurrencen skal du stille os et spørgsmål i kommentarfeltet under videoen på Youtube eller i kommentarfeltet her i artiklen. 

Status på 5G i Danmark?

Der er meget stor forskel på hvor langt teleselskaberne er med 5G i Danmark. TDC kan man efterhånden kalde for landsdækkende med 5G. Teleselskabet 3 prioriterer 5G i store dele af Sjælland, Falster og den øvre del af Sydjylland, er svarende til omkring en tredjedel af landet. Telia og Telenor, også kendt som TT-netværket, koncentrerer sig om at få udrullet 5G i København, Odense, Aalborg og Aarhus i 2021. Selvom den store 5G-frekvensauktion forlængst er veloverstået (og dyr), så er ingen af selskaberne begyndt at rulle det hurtigere 5G på 26 GHz-frekvensbånde ud.

Se også: 5G-netværk i Danmark

Hvad bruges 5G til?

I Danmark kommer både mobiltelefoner og mobilabonnementer med 5G, hvor forbrugerne kan få glæde af en højere hastighed. Der er dog endnu ikke den store gevinst ved det, da hastigheden ikke er meget større, og mange steder identisk til 4G. Hos enkelte teleselskaber begynder man også at se mobilt bredbånd med 5G, som populært kaldes trådløs fiber.

Hvor gevinsten for private (endnu) er begrænset ved 5G, så får erhvervslivet langsomt øjnene op for fordelene ved 5G. Vi hører ofte om selvkørende biler og opkoblede smartbyer, men det har stadig lange udsigter. I stedet begynder virksomhederne at tage 5G til sig. Et af disse erhverv er landbrug, hvor fx TDC tester 5G i  fremtidens opkoblede landbrug. Ifølge en rapport kan det medføre en samlet erhvervsøkonomisk gevinst på 1.210 millioner kroner årligt. Der er også planer om at benytte 5G på Aarhus havn og Telenor har bygget et privat 5G-netværk på deres kontorer i Aalborg og København, som erstatter traditionelt Wi-Fi.

Og der er mange andre brancher, hvor 5G kan have store fordele. Sundhedssektoren, detail, logistik, undervisning, produktion og mange flere. Lyt med i videoen herover, hvor vi netop gennemgår hvilke fordele 5G kan have.

Se også: Forstå 5G-teknologien

Konsolspil til mobilspil, offentlige apps og mere

I ugens Fokus har vi selvfølgelig også andre tema og nyheder med. Her snakker vi om hvilke store og kendte konsolspil, der nu er blevet til gode mobilspil, hvordan det offentlige digitaliseres. Vi har også nogle af ugens mest interessante nyheder med – om roaming, 200W-opladning af mobilen og en ny musikstreamingtjeneste i Danmark, som slet ikke ligner de andre.

Se også: Teknofil videoer på Youtube

Redaktionen har mere til historien

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald gik videre med sagen. 17/6/2021 kørte vi historien; Motorola Defy er en holdbar telefon til aktive og håndværkere – Næste artikel om temaet finder du her. Tjek de seneste nyheder om temaet her.