Nothing phone (1) sælges på auktion lige nu
Sidste år afprøvede Nothing en ret unik metode til at skabe hype omkring selskabets første produkt. De solgte simpelthen Nothing ear (1) på auktion. Startup-selskabet med grundlægger af OnePlus, Carl Pei, ved roret har planer om at gøre det samme med den første telefon.
100 telefoner med serienummer klar til salg fra dag 1
De første 100 eksemplarer af Nothing phone (1) kan købes på auktion nu, et par uger inden den officielle lancering. Auktionen slutter i morgen den 23. kuni klokken 08.59. Nothing har bedt StockX om at hjælpe til med auktionsdelen, samme online markedsplads, som de brugte til auktionerne på ear (1) sidste år.
Auktionerne er den første mulighed for interesserede købere af en phone (1), men der er ingen garanti for, at man rent faktisk få fingre i telefonen før alle andre. StockX skriver, at det kan tage op til 35 arbejdsdage, inden telefonen kommer frem til køberen. Det betyder, at den kan lande i postkasse hos de heldige auktionsvindere omtrent samtidig, som den lander hos de købere, der har købt den på helt almindelig vis efter lanceringen 12. juli.
Det er dog en unik mulighed for at få en limited edition-version af telefonen med lidt ekstra lir. De første 100 eksemplar får serienummer 1-100, alt efter hvilken nummer auktion, man har vundet.
Se også: Hvordan ser Nothing Phone (1) ud?
Vil bringe glæden tilbage til smartphones
StockX skriver i et blogindlæg, at ideen var at bringe glæden tilbage til smartphones og at “få folk til at se dem som en kilde til rigere, mere menneskelige oplevelser i stedet for som en giftig distraktion.”
Man kan begynde at byde kl. 9 amerikanske ET tirsdag morgen, og auktionerne afsluttes 8.59 ET torsdag d. 23. juni. For at byde skal man have en konto hos StockX.
Auktionerne er helt sikkert Nothings forsøg på at opretholde interessen for selskabets første smartphone, der skal ud at konkurrere med de bedste Androidtelefoner. Den er blevet vist frem i en række marketingstunts på det seneste, hvor det sidste vi har set til den, var ved et event i Schweiz. Her fik vi et kig på telefonen blinkende LED-lamper på bagsiden.
Du kan sammenligne priser på Nothing Phone (1) på mobilpriser.dk, når den forhåbentlig bliver klar til salg i Danmark.