Eksperter advarer: Vogt dig for ny populær selfieapp

Sikkerhedseksperter verden over advarer mod den virale selfie-app Meitu. Især Android-brugere løber en risiko.

Eksperter advarer: Vogt dig for ny populær selfieapp

App’en Meitu spreder sig som løbeild på de sociale medier. Med app’en på mobilen kan du nemlig forvandle selvportrættet til en hypernuttet manga-lignende selfie. Dens sjove funktioner gør, at den i disse bliver installeret flittigt mens resultaterne deles lystigt på de sociale medier.

App’en er gratis og er allerede nu hentet af over 10 millioner Android-brugere, men flere sikkerhedseksperter råder nu brugere til at tænke sig grundigt om inden den installeres.

Meitu viser sig nemlig at indsamle og videresende følsomme dataoplysninger om brugeren og dennes enhed. Samtidig giver den sig selv adgang til at starte op, hver gang mobilen genstartes.

Ifølge techcrunch.com sætter du altså oplysninger såsom GPS-lokation, netværksoplysninger, IMEI-nummer, Wi-Fi oplysninger og andre personlige info over styr så snart app’en går i gang. Informationer der kan benyttes til at følge din gøren og laden både på nettet og i de fysiske verden.

De omsiggribende tilladelser gør sig gældende for både iOS og Android-versionen af app’en om end Android-versionen grundet styresystemet åbne natur er mere udsat.

Har din mobil Android 6.0 eller nyere kan du dog selv begrænse, hvilke funktioner app’en skal have adgang til.

Læs også:  Ny Google-feature: Advarer dig mod fupopkald

meitu
Meitu giver ‘yndige’ resultater

Apps indsamler data

Det er ikke ualmindeligt, at en app forlanger langt flere tilladelser end reelt er nødvendigt, den slags er tidligere set i en række gratis apps såsom lommelys-apps, hvor udviklere sikrer sig en overdrevne mængder personlige informationer som benyttes til at tilbyde fokuserede reklamer.

Sikkerhedsanalytiker Jonathan Zdiarski pointerer her til Wired.com, at Meitu er særligt aggressive i deres informationsindsamling.

” Jeg er overrasket over mængden af analytiske og reklameværktøjer de benytter sig af. Jeg talte op mod et halvt dusin af slagsen. Almindeligvis behøver man ikke så mange, med mindre man bevidst vil videresælge data” siger sikkerhedseksperten, mens han samtidig noterer, at han ikke har bemærket decideret ondsindet kode.

Se også:  Google: Tag et sikkerhedstjek og få 2GB gratis lager [TIP]