Nu kan du rapportere om politi i Google Maps
Det er nu meget let at rapportere om politiets tilstedeværelse på en lokation i Google Maps. Se her hvordan du gør.
Se også: Sådan bruger du Google Maps eller Apple Kort offline
Rapportér om politi på din rute
Tilbage i september begyndte Google at rulle rapportering af hændelser ud, hvor brugerne både i appen til iPhone og Android samt til Android Auto og Apple CarPlay kunne orientere andre brugere om ting som trafikuheld, vejarbejde, kø og mere.
Man kunne i nogle lande også rapportere om fartkontrol, hvilket Google nu udvider og gør lettere at rapportere. Her kunne man – under kørsel at mærke – swipe gennem forskellige menuer og finde en korrekte type af politi-orienteret hændelse.
Det har Google nu gjort meget lettere. Nu kan ganske simplet blot rapportere om politi, hvilket inkluderet alt fra fartkontrol, fotovogne til andet politi på ruten.
Se også: De bedste apps til Android Auto
Sådan rapporterer du hændelser i Google Maps
Du kan let rapportere om de forskellige hændelser i Google Maps og dermed gøre turen sikrere for andre, som skal forbi samme sted.
Du trykker blot på den gule advarselstrekant (det lille gule trekants-ikon med plustegnet i), hvorefter en menu med forskellige hændelser åbner. Her vælger du den bedst passende hændelse, som du oplever det pågældende sted på ruten.
Se også: De bedste apps til at styre elbilen
Perspektivering
Google opgraderer hele tiden Maps med nye funktioner, hvor rapportering af hændelser har været blandt de mest ventede.
Google Maps er med over 1 milliard aktive brugere hver måned den mest brugte navigationstjeneste. Med rapportering af hændelser bliver vejene sandsynligvis en smule sikrere for os alle. Dog har det været diskuteret, om rapportering af fartfælder bør være muligt i Google Maps.
Men det virker til, at Google nu har løst dette ved blot at omdøbe det til “politi”, som i princippet kan være til stede på vejen af mange årsager – og ikke blot som fartkontrol.
Se også: De bedste apps til dig med elbil