Bedste spillekonsol 2021 – hvilken skal du vælge?

Skal du vælge PlayStation 5, Xbox Series X, Nintendo Switch eller mobilen til gaming? Vi finder den bedste spillekonsol i 2021 - hvis der altså er en?

Hvilken spillekonsol skal du købe til dig selv eller i julegave? I denne guide kigger vi nærmere på hvilken spillekonsol er den bedste og hvilken du bør vælge.

Allerede nu skal vi begynde at tænke på, hvad der skal ligge under juletræet – specielt når det kommer til gaver af  elektronisk karakter. Der er nemlig en verdensomspændende mangel på halvledere, som benyttes i al elektronik. Og det betyder, at fabrikkerne ikke kan leve op til efterspørgslen. Skal du have en spillekonsol til dig selv eller give den i julegave, så kan det i nogle tilfælde kræve godt med tålmodighed. Først og fremmest skal du dog finde ud af, hvilken spillekonsol du har brug for. Er det en PlayStation 5, en Xbox Series X, en Nintendo Switch eller skal du nøjes med mobiltelefonen? Læs med her.

En kraftig konsol til hjemmet

Spiller du udelukkende derhjemme? Så er det bedste valg en af de nye spillekonsoller fra Sony eller Microsoft. Det er her du får den bedste grafik og adgang til de fedeste spil. Skal du vælge Xbox Series X eller PlayStation 5? Valget er faktisk lettere end man skulle tro.

Når det kommer til PlayStation 5 og Xbox Series X, som er de nyeste og kraftigste spillekonsoller, så er de faktisk overraskende ens – i hvert når det kommer til ydelsen og grafikken. Designet er meget forskelligt og de har hver især også enkelte fordele. Fx er PS5 stærk på dens DualSense-controller og eksklusive spiltitler, hvor Xbox Series X har 1440p-opløsning, VRR-support, Dolby Vision, Dolby Atmos og deres Game Pass, som giver adgang til over 100 spil.

Lige meget om du vælger Xbox Series X eller PlayStation 5, så får du en fremragende spillekonsol. I sidste ende falder valget (lige nu) på den man får fingrene i, for der er ikke mange af dem.

PlayStation 5 koster fra 3.399 kroner og Xbox Series X fra 3.899 kroner.

Læs også: PlayStation 5 i digital eller standard – det bedste køb?

Gaming på farten og i hjemmet

Ønsker du at spille både på farten og i hjemmet, så er det bedste valg en Nintendo Switch. Nintendo Switch er en smart lille spillekonsol, som kan benyttes håndholdt eller tilsluttes en TV-skærm.

En Nintedo Switch har ikke samme kræfter og imponerende grafik som PS5 og Xbox Series X. Man finder heller ikke mange af de mest populære spil samt helt nye store spiltitler til Switch. Til gengæld er fleksibiliteten i en Switch uovervindelig. Og det er også her man får adgang til klassiske spilkarakterer som Mario, Donkey Kong, Zelda.

Nintendo Switch koster 3.200 kroner for den nye model med OLED-skærm. Modsat Xbox Series X og PlayStation 5, så er der ikke samme leveringsudfordringer med Nintendo Switch.

Når tilgængelighed betyder alt

Er det vigtigste for dig, at du kan komme til at spille lige meget hvor du er? Så er mobiltelefonen (eller en tablet) det bedste valg af spillekonsol. Selvom man ikke skulle tro det, så er mobiltelefonen faktisk den største spilplatform i verden. Gaming på mobiltelefonen er så stort, at det overgår spillekonsoller og PC’er til sammen.

De fleste har en smartphone, så der er altid adgang til at spille. Spillene er sjældent særligt hardware krævende og der kan derfor spilles på langt de fleste telefoner. Samtidig har mobiltelefonen direkte adgang til et kæmpestort udvalg af spil – både gratis og betalte – som kan hentes på et øjeblik.

En Nintendo Switch giver en bedre spiloplevelse og eksklusive titler. Til gengæld er tilgængeligheden på mobiltelefonen svær at slå.

Se også: Bedste billige telefoner til gaming

Den bedste spillekonsol i 2021?

Hvilken er den bedste spillekonsol i 2021? Faktisk er der ikke en spillekonsol, der er den bedste. Den bedste spillekonsol er den der bedst passer til dine behov. Er det gaming derhjemme i sofaen, på farten eller en blanding? Hvilken spil kan du lide og er der nogle specifikke behov du har? Både PlayStation 5, Xbox Series X, Nintendo Switch og mobiltelefonen kan være de bedste spillekonsoller – du skal bare vælge den (eller de) der opfylder fine behov.

Se også: Test af headset og gamingudstyr

Skøre features i mobiler og mobilabonnement med tjenester

Denne artikel er en del af vores Fokus-serie på Youtube, hvor vi dækker forskellige temaer indenfor teknologi og gennemgår ugens vigtigste technyheder. I denne omgang er vi forbi underlige og skøre features i mobiltelefoner og om man skal vælge mobilabonnement med tjenester inkluderet eller ej.

Vi sparker også gang i en ny konkurrence, hvor man kan vinde et Jabra evolve 65e headset. Du deltager i konkurrencen, ved at stille et spørgsmål i kommentarfeltet under seneste Fokus-video.

Vinderen af konkurrencen bliver en tilfældig person. Vi gør desuden opmærksom på, at alle præmier, som vi udlodder, er brugte og kommer uden garantibevis. Alle produkter er dog i ‘som ny’-stand og fungerer helt, som de skal. Præmierne kan ikke byttes til penge.

Det videre forløb i sagen

Som i alle gode eventyr fortsatte historien. Daniel Søgaard Hald kørte videre med bolden. Allerede d. 6/9/2021 bragte vi nyt i sagen med en nyhedsartikel med fokus på Sony i kovending: Horizon Forbidden West får gratis PS5-opgradering – Forstættelsen i sagen kan læses her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.