Derfor blacklister USA Xiaomi og kinesiske virksomheder

Det kom som lidt af en overraskelse her til morgen, at USA blacklistede den kinesiske mobilproducent Xiaomi. De er ikke føjet til den berygtede og frygtede Entity List, der forbyder brug af teknologi, der indeholder bare nogle få procent amerikansk patenteret teknologi.

Blacklistingen af Xiaomi, verdens pt. tredje største mobilproducent, får dog konsekvenser for selskabet. Det betyder nemlig, at amerikanske virksomheder ikke må investere i Xiaomi. Lige som danske pensionskasser heller ikke investerer i virksomheder, man ikke mener lever op til bestemte standarder. I Xiaomis tilfælde gælder det, at USA mener, at selskabet har for tætte bånd til de kinesiske myndigheder og militær, og den slags selskaber skal amerikanske og vestlige selskaber ikke investere i.

USA vil begrænse vestlig kapital til kinesiske virksomheder

“Det, amerikanerne gør, er, at de ønsker at begrænse amerikanernes mulighed for at investere i virksomheder, som har en rolle i relation til kinesisk militærproduktion. På samme måde som mange danske pensionskasser har etiske regler for, hvad de investerer i, for eksempel våbenproduktion og tobaksprodukter, så ønsker amerikanerne at begrænse mulighederne for gennem investeringer at støtte virksomheder, som er en del af militærindustrien i Kina og som har den kinesiske stat som medejer.

“Mig bekendt begrænser den [amerikanske blacklisting, red.) ikke Xiaomis muligheder for at sælge produkter, det begrænser deres adgang til vestlig kapital”.

Strand uddyber: “Det, USA gør er, en light udgave af de regler, der er i Kina. Vi har i rapporten You’re Not Welcome: An Analysis of Thousands Foreign Technology Companies Blocked by China Since 1996 i detaljer beskrevet, hvordan Kina begrænser vestliges virksomheders adgang til det kinesiske marked. I Kina har man bevidst og systematisk holdt vestlige virksomheder ude af landet med det formål at styrke nationale champions.

Hvis det er lykkedes vestlige virksomheder at komme ind i Kina, så er de blevet tvunget til at tage en lokal partner med på ejersiden og garantere, at de overfører teknologi og viden til de lokale spillere”.

Mange virksomheder helt eller delvist ejet af Kina

John Strand understreger, at mange kinesiske virksomheder har et helt eller delvist statsligt ejerskab. “Det er også sådan, at der ofte er en tæt sammenhæng mellem militær- og civil-produktion. Det betyder, at mange af de teknologiske virksomheder, vi kender i vesten, er helt eller delvist ejet af det kinesiske, styre der ser stort på basale menneskerettigheder, samtidig med at de arbejder tæt sammen med det kinesiske militær”.

Et eksempel, som Strand giver, er det seneste med Huawei, hvis teknologi til ansigtsgenkendelse skulle udpege etniske mindretal. Det var et samarbejde, som fik Huaweis danske kommunikations direktør til at forlade sit job.

Et andet problem, som bekymrer mange i vesten, er, at kinesiske virksomheder gennem årene har købt vestlige mærker op for den vej igennem at fremstå som lokale virksomheder, folk kender. Nogle af eksemplerne er Legend Holdings, der købte mærket Lenovo af IBM og som efterfølgende købte mærket Motorola og Medion. Medion står blandt andet bag TCL, der ejer mærker som for eksempel BlackBerry, Palm og Alcatel, men det er også virksomheder som Haier Group Corporation, der inden for hvidevare ejer mærker som GE Appliances, Hover, Candy, Sanyo og mange andre mærker. Medion har også en virksomhed som Hisense, der ejer Gorenje, Sharp, Toshiba og andre mærker.

Se også: Billig telefoni til virksomheder

Huawei er ikke offer for en gal amerikansk præsident

John Strand forklarer, at det er meget tydeligt, at Biden ikke kommer til at ændre USA’s Kina politik. “Der kommer måske en ændring i retorikken, men ikke i politikken”.

“Det er vigtigt at forstå, at Trumps Kina-politik har demokrater og republikanere været enige om. Ud over det så er det vigtigt at forstå, at den politik, Trump har ført i relation til Huawei, går tilbage til 2005 og specielt til Obama perioden fra 2012 og frem. Historien om, at Huawei er offer for en gal amerikansk præsident, der har en handelskrig, er en historie, som Huawei har opfundet. Det er ikke en historie, der er dokumentation for i historiebøgerne”, slår Strand fast.

Se også: Find de bedste priser på mobiltelefoner

Kan blive alvorligt problem for Xiaomi

Teleanalytiker i Mobilselskabet ApS, Nicolas Frederiksen, mener, at det amerikanske træk mod Xiaomi kan få alvorlige konsekvenser for selskabet. Han beskriver forbuddet som første søm i kisten for Xiaomi.

“Det ligner noget, der kunne ende med en Huawei”, forklarer Nicolas Fredriksen og henviser til de alvorlige konsekvenser, det har fået for selskabet at komme på den amerikanske Entity List. Huawei havde tidligere godt 20 procent af det globale marked og var en overgang verdens største mobilproducent. Det ventes, at Huaweis markedsandel i 2021 lander på 4-5 procent.

“Forbrugerne risikerer at fravælge Xiaomi af frygt for, at næste amerikanske skridt bliver at forbyde Xiaomi, at benytte amerikansk hardware og software. På meget kort bane vil det måske ikke have så stor konsekvens, hvis det sker, for forbrugerne, men køber de en Xiaomi telefon i dag, så vil det være rigtig ærgerlig at risikere en situation om et år, hvor de måske ikke kan opdatere deres telefon eller kan få adgang til Play Store og Googles tjenester”.

Se også: Anmeldelser af telefoner

OnePlus og Motorola kan også blive ramt

I denne omgang er det altså kun Xiaomi, der er på listen, blandt de kinesiske mobilproducenter, men Strand mener ikke, at der kan herske tvivl om, at kinesiske virksomheders adgang til vestlig kapital generelt vil blive begrænset. Dermed risikerer også OnePlus, Motorola, Oppo og andre kinesisk ejede mobilproducenter at blive blacklistet af USA og vesten generelt.

“Det er ikke det samme, som at vi ikke kan handle med dem, bestemt ikke. Man ønsker bare ikke fra vestlig side at finansiere virksomheder, der er med til at udvikle det kinesiske militær”.

Se også: Nyheder om telepolitik