EU-Kommissionen undersøger Google for Android-monopolmisbrug

Google undersøges af EU-Kommissionen for at have udnyttet Androids høje markedsandele til at tvinge Googles egne apps ned over hovedet på producenterne.

EU-Kommissionen undersøger Google for Android-monopolmisbrug

En kæmpebøde på 49 mia. kroner kan være på vej til Google. EU-Kommissionen med Margrethe Vestager som konkurrencekommissær i spidsen er nemlig i færd med at foretage en grundig undersøgelse af Google og it-gigantens Android-styresystem.

Ifølge Gartner sidder Googles Android-styresystem på intet mindre end 80,7 % af hele smartphonemarkedet. Den mulige monopoldannelse har Google udnyttet til sin fordel, mener fire konkurrenter, der har klaget til EU-kommissionen.

Læs også: Qualcomm under efterforskning af EU

Anklagen går på, at Google har brugt sin fremtrædende position på markedet til at tvinge alle egne apps såsom søgemaskinen og Google Maps ned over hovedet på andre producenter i stedet for at lade dem vælge selv.

Der kan derfor være tale om, at Google har misbrugt sin markedsdominerende position, som kan give en bødestraf på op til 10 % af sidste års indtægter. Det vil i så fald svare til op til $7,4 mia. eller 48,6 mia. kroner.

EU-kommissionens undersøgelse vil kigge nærmere på Googles brug af eksklusive kontrakter over for producenterne og dermed ikke selve det at samle forskellige apps i en samlet pakke. I forhold til flere tidligere monopolsager er sagen nemlig lidt speciel for Android.

Læs også: Apple ramt af massesøgsmål efter “fejl 53”-ramte iPhones

Android er i bund og grund open source i det såkaldte AOSP-projekt, og dermed er der ingen, der tvinges til at indgå eksklusive aftaler med Google for at sælge smartphones med Android. Google er dog klar over, at mange af dets onlinetjenester og apps (såsom Play-butikken) er eftertragtede, og derfor er den eneste reelle mulighed for producenterne at indgå en aftale med Google om at få hele Googles ekstra pakke af apps og software inkluderet i telefonerne.

Der er dog også andre firmaer, der sælger Android-produkter uden Googles pakke, bl.a. Amazon der har sin egen app-butik som alternativ til Play-butikken.

”Vores bekymring går på, at Google måske har lukket for en af de vigtigste måder, hvorpå nye apps kan nå kunderne ved at kræve, at telefonproducenterne og teleselskaberne skal præinstallere en pakke af Google-apps i stedet for selv at lade dem vælge hvilke apps at installere”, lyder det fra Margrethe Vestager ved en konference.

Google: Android er til fri brug for alle

Til påstanden om, at Google skulle tvinge producenterne til at indgå eksklusive aftaler med Google for at fremme Googles eget indhold, udtaler Google-talsmand Mark Jansen til Reuters:

”Alle kan bruge Android med eller uden Google-apps. Hardwareproducenter og teleselskaber kan vælge, hvordan de vil bruge Android, og kunderne har det sidste ord om hvilke apps, de vil bruge”.

Han fortæller samtidig, at man er i dialog med EU i forbindelse med sagen.

Mere nyt om temaet

Efterfølgende kom der mere om sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. 18/4/2016 blev sagen bragt videre med en artikel med tematikken Overblik: HTC 10 lanceret, iPhone SE test, Fona ophørsudsalg – Den finder du her. Seneste nyheder om Smartphone kan du læse her..