Kan mobilnettene i Danmark klare en landskatastrofe eller terrorhandling?

Den seneste tid har vi igen og igen hørt om den frygtelige terroraktion i Norge.

Omfanget af den norske katastrofe er først for alvor ved at gå op for os alle, men efterhånden som vi får det hele lidt på afstand, så begynder selvransagelsen, og det norske beredskab begynder at tænke på, hvad der gik godt – og ikke mindst hvad der gik knap så godt, under de hektiske timer den skæbnesvanger fredag eftermiddag i juli 2011.

Det norske beredskab havde den hidtil største og sværeste opgave i fredstid. Alt hvad der kunne kravle og gå af norsk politi, ambulancer, brandvæsen, civilt beredskab og militær blev aktiveret og sendt til Utøya eller Oslo centrum.

Kommunikationskaos

I stedet for at fokusere på den grusomme terrorhandling, så vil vi tage ”telebrillerne” på, og fokusere på kommunikationsdelen af katastrofen.

Ifølge NRK, så var kommunikationen under terroraktionen yderst kaotisk for flere dele af det norske beredskab.

Det norske politi havde på Utøya i første omgang kun analoge radioer til rådighed, og da mobilnettene hos både Telenor og Netcom samtidig brød helt sammen under det ekstraordinære pres, så blev situationen endnu mere uoverskuelig for politiet, der forsøgte at koordinere redningsindsatsen.

Det norske beredskab har indtil i år kun kørt med digitalradio i nogle begrænsede testområder i blandt andet Oslo, hvilket betød, at kommunikationen mellem politi, ambulancer og andet redningspersonel på et tidspunkt brød næsten helt sammen på Utøya.

Den analoge radiokommunikation blev overbelastet, og det var svært at kommunikere mellem forskellige enheder og koordinere indsatsen.

Politiet, som har det overordnede koordinerende ansvar, blev sågar nødsaget til at benytte faxmaskiner og e-mail, som en del af kommunikationen, da man var ved at miste overblikket over Utøya indsatsen.

Politiet kunne simpelthen ikke komme i kontakt med enhederne på stedet – hverken på de analoge radioer eller via mobiltelefoner. Det betød, at redningsmandskabet stod og ventede unødvendig lang tid på en ordre om at gå ind på selve Utøya, og hjælpe de mange dødende og sårede mennesker.

I Oslo gik det dog meget bedre for beredskabet. Oslo har indført et TETRA baseret radionetværk, som i Norge kaldes “Nødnettet”, og her foretog beredskabet mere end 15.000 opkald uden nogle væsentlige problemer.

Kan det ske i Danmark?

Vi kan ikke udelukke terrorhandlinger i Danmark, og ifølge Politiets efterretningstjeneste (PET) så er trusselsniveauet imod Danmark forsat meget højt. Så kunne Utøya-katastrofen gentage sig i Danmark, og er vi klar til en større terrorhandling?

Svaret er, at vi er klædt anderledes på end nordmændene – i hvert fald på kommunikationsfronten.

Sikkerhedsnettet SINE

I Danmark har vi modsat nordmændene allerede indført det digitale radioberedskabsnet SINE (Sikkerhedsnettet), som sikre hurtig digital kommunikation imellem forskellige dele af beredskabet under krisesituationer. SINE er baseret på radioteknologien TETRA.

SINE er landsdækkende (se dækningskort her) og giver langt bedre kapacitet sammenlignet med det tidligere analoge radionetværk.

SINE har allerede været afprøvet med varierende grad af succes under COP15 konferencen i København, og siden da har man, baseret på erfaringerne fra COP15, optimeret radionettet og blandt andet tilføjet ekstra kapacitet samt øget dækning udvalgte steder i Danmark.

Visse dele af beredskabet bruger endvidere speciel kontrolrums-software, som giver avancerede muligheder med SINE. Med den rette software er det muligt via GPS, at følge hver enkelt walkie-talkies position, og derved bedre koordinere forskellige enheder fra centralt hånd. Det giver et bedre overblik for beslutningstagerne i pressede situationer. Kontrolrumssoftwaren, som skal styre disse smarte GPS-funktioner, er dog endnu ikke færdigudviklet, og systemet virker derfor ikke efter hensigten endnu.

En stor del af det danske beredskab kører i dag på SINE radionetværket – blandt andet alle politikredse og mange lokale brandvæsener. Det er meningen at hele beredskabet med tiden skal overgå til at benytte SINE.

Mobilnettene sikres under katastrofen

Læren fra Utøya og mange andre større katastrofer er, at mobilnetværkene er sårbare og nemt overbelastes under katastrofer.

Mobilnettene var både under og efter terrorhandlingen på øen stort set ubrugelig for redningsfolkene og alle andre, ifølge NRK.

I Norge er der kun to (snart tre) landsdækkende mobilnetværk, mens vi i Danmark har fire mobilnetværk. Rent geografisk adskiller Norge og Danmark sig dog fra hinaden, og udfordringerne for mobilnettene er anderledes i Norge end i Danmark. Norge er f.eks. langt større, har flere bjerge og en del områder, som er særdeles tyndt befolket.

Prioritering af vigtige opkald

Mobiloperatørerne i Danmark har indgået en brancheaftale, der betyder, at opkald i mobilnettene til og fra udvalgte mobiltelefoner bliver op-prioriteret. Denne prioritering af opkald foretages af teleselskaberne, som under en katastrofe bliver pålagt af Rigspolitiet at indføre prioritering af opkald.

Prioriteringen foregår på den måde, at Politiet i et geografisk område kræver 90 minutters prioritering af opkald fra telefonnumre, som er tilmeldt den såkaldte prioriteringsordning.

I helt ekstraordinære situationer kan prioriteringen forlænges ud over de 90 minutter efter fornyet anmodning fra Rigspolitiet.

Opkald i mobilnettene prioriteres derefter dynamisk efter den aktuelle belastning af mobilnettet. Hvis mobilnetværket bliver overbelastet, så bliver normale opkald nedprioriteret og afbrudt. Derved bliver der plads til prioriterede opkald fra beredskabet.

Når prioriteringen er aktiveret bliver almindelige telefoner nedprioriteret af mobilnetværket, og det er ikke længere muligt at foretage opkald fra telefonen. Man kan stadigvæk modtage opkald, såfremt der er kapacitet nok i mobilnetværket, og man kan også altid foretage opkald til 112.

Læs mere om prioriteringen her.

Prioriteringen af opkald er dog ikke kun forbeholdt beredskabet såsom politi eller redningsfolk. Vigtige mobilnumre tilhørende private el-, tele-, vandforsynings-selskaber samt stats og kommunalt ansatte nøglepersoner i samfundskritiske funktioner, kan også blive tilmeldt prioriteringsordningen.

Prioritering er ikke noget unik for Danmark, og det er faktisk en standard del af ethvert GSM netværk.

I Danmark har man ligesom mange andre lande valgt at indføre denne priotering. I Norge har man også indført prioritering. På Utøya hjalp denne prioritering dog ikke voldsomt meget, hvilket redningsfolkene oplevede konsekvenserne af på Utøya.

Opkald til alarm 112 prioriteres nemlig på linie med beredskabet, og derfor kan man komme i en situation, hvor nettene alligevel bryder ned. På Uyøya ville den naturlige reaktion være at ringe 112, og det kan lægge mobilsystemerne ned under alle omstændingeheder, når 500-600 mennesker gør det samtidig.

Er vi klar?

Terror aktionen i Norge belyste de svage sider af Norges beredskab, og den kritiske mangel på kommunikationsområdet.

Som vi har gennemgået, så har vi et anderledes udgangspunkt i Danmark, men har vi har vi et bedre udgangspunkt med vores nye SINE TETRA netværk til beredskabet, flere mobilnetværk samt muligheden for prioritering af opkald i mobilnetværkene?

For at kunne besvare disse meget svære spørgsmål fyldestgørende har vi har bedt en af Danmarks største autoriteter på telekommunikationsområdet Torben Rune, teleanalytiker og chef for Netplan, komme med sin vurdering.

Er Danmark kommunikationsmæssigt bedre forberedt end Norge?

– “Jeg mener ikke, man kan sammenligne de kommunikationsmæssige forhold i Danmark og Norge så direkte. I Norge har man en fuldstændig anderledes geografi med kæmpe bjergområder, store ubeboede arealer og ødemark, som vi slet ikke kender det i Danmark. Derfor vil der naturligt være større områder i Norge, hvor dækning og beredskab er langt mindre end i Danmark.”

I Oslo brugte beredskabet det TETRA baserede Nødnett uden problemer, mens det analoge netværk på Utøya gave store udfordringer. I Danmark har vi et landsdækkende Tetra-netværk – er vi så bedre stillet end nordmændene?

– ” I Danmark er en større procent af arealet dækket med TETRA, og det giver umiddelbart en fordel. De steder, hvor man i Norge bruger TETRA, er man ligestillet med Danmark, men TETRA vil næppe nogensinde kunne give fuld dækning i Norge, men det skyldes landets geografi. Så beredskabsmæssigt er man bedre stillet, hvis en ulykke sker i f.eks. Roskilde frem for i den Norske ødemark.”

Hvad bør politikerne, beredskabet og teleselskaberne gøre for at forbedre kommunikationen under større katastrofer?

– “Myndigheder skal sørge for, at de systemer, der benyttes, har tilstrækkelig kapacitet og er afstemt efter forholdene. Desuden – og måske vigtigst – er, at man ikke satser på en enkelt men på flere af hinanden uafhængige teknologier, som både kan omfatte TETRA, mobilsystemer, satellitkommunikation, WiFi, WiMax, DAB, DVB-T og hvad der måtte komme i fremtiden. Sårbarheden reduceres, når man spreder kommunikationsplatformene – et princip man i øvrigt allerede udnytter i f.eks. militære kommunikationssystemer.”

Kan vi lære noget af terrorhandlingen i Norge?

-“Den viden som eksisterer i dag om radiodækning og organisering i tilfælde af katastrofer kan naturligvis altid blive bedre, og jeg er sikker på, at også erfaringerne fra i Norge vil blive brugt i både Norge og Internationalt til at gøre beredskaber og kommunikation endnu bedre. Det ulykkelige i Norge var, at terrorhandlingen på Utøya skete et sted, hvor der til hverdag ikke er ret mange mennesker, og derfor heller ikke har en infrastruktur, som kan klare, at flere hundrede mennesker pludselig – med få minutters varsel – har behov for livsvigtig kommunikation.”

Selvom vi i Danmark har et andet udgangspunkt end Norge, så er vi altså ikke nødvendigvis bedre stillet kommunikationsmæssigt i tilfælde af større katastrofer. Men vi håber selvfølgelig, at vi aldrig skal afprøve systemerne i praksis.