Test: Disse mobiltelefoner er bedst og dårligst til opkald og data

Hvilke mobiltelefoner er bedst til opkald og mobildata? En stor dansk test af antennerne i populære mobiltelefoner viser de bedste og dårligste.

Test: Disse mobiltelefoner er bedst og dårligst til opkald og data

Det er nok de færreste af os, der tænker på antennekvaliteten, når der skal købes ny mobiltelefon. Men ifølge en ny stor dansk test af antennerne i en række af de mest populære smartphone, er der god grund til det.

Se også: Test af nyeste mobiltelefoner

Mobilens antennekvalitet har stor betydning

Mobiltelefonen skal være lynhurtig, have lang batteritid, en lysstærk skærm og ikke mindst et fremragende kamera. Man skal dog lige huske på, at meget af det vi foretager os på mobiltelefonen kun er muligt, fordi den er forfundet til et mobilnetværk.

Én ting er kvaliteten af de opkald vi har, men noget andet er forsinkelsen og hastigheden på mobildata. Når vi sender billeder og video, laver videopkald, browser på nettet, streamer musik og video og bruger diverse apps er ydeevnen på mo ildata meget vigtig. Kombinerer man mobilantennen med en dårlig mobildækning, er kvaliteten af antennen afgørende for den oplevelse man står med.

Den nye store antennetest, der er foretaget af Aalborg Universitet, viser, at antennekvaliteten er enormt vigtig for den generelle oplevelse på den enkelte mobiltelefon. Testen viser hvilke der er bedst til opkald og hvilke der er bedst til mobildata, hvor begge er testen under forskellige forhold.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

De mest populære mobiltelefoner deltog i testen

Telefonerne i testen er et udvalg af de mest populære mobiltelefoner i Danmark: iPhone SE, iPhone 12, iPhone 12 mini, iPhone 12 pro, iPhone 13, iPhone 13 mini, iPhone 13 Pro, iPhone 13 Pro Max, Samsung Galaxy S22, Samsung Galaxy S22+, Samsung Galaxy S22 Ultra, Motorola Edge 30 Pro, Nokia G50, Sony Xperia 5 III, Xiaomi 12, OnePlus 10 Pro, Xiaomi Redmi Note 11 Pro og iPhone 14

I testen er de deltagende mobiltelefoner rangeret efter deres præstation på 700 MHz båndet, som anses for at være det vigtigste for at sikre brugeren en god netværksdækning, som for eksempel ved nødopkald. De er dog også testet på 900, 1800, 2100 og 3500 MHz.

Netop på 700 MHz bånd ser variationen mellem telefonerne måske ganske lille ud (5-6 dB), men det er tidligere vist, at en variation på få dB har stor betydning for opkald og mobildata. Derfor har selv små forskelle i decibel en betydning.

I testen af antennekvaliteten er der testet på flere forskellige måder: håndholdt med højre og venstre hånd samt fritstående/håndfri. Lad os tage et kig på hvordan mobiltelefonerne klarede sig i de sammenlagt seks tests.

Disse mobiltelefoner klarede sig bedst og dårligst

Vi gennemgår samtlige resultater i testen af antennekvalitet nedenfor, men inden da en kort opsumering.

Alt i alt fandt man i testen ud af, at Sony Xperia 5 III og OnePlus 10 Pro håndterede opkald bedst. Når det kom til mobildata var det igen OnePlus 10 Pro.

Dårligst klarede Samsung Galaxy S22+ sig på opkald, mens iPhone 14 var dårligst på mobildata.

Har du tid og lyst, kan du dykke mere ned i testen af antennekvalitet her.

Se også: De bedste telefoner på markedet

Bedste mobiltelefon til opkald (test med højre hånd)

Den mobiltelefon der klarede sig bedst i opkaldstesten fra højre hånd var OnePlus 10 Pro. Dog klarede Sony Xperia 5 III sig bedst på 900, 1800 og 2100 MHz og Motorola Edge 30 Pro på 3500 MHz.

Dårligst klarede sig Samsung Galaxy S22+.

Samlede resultat af denne test:

Bedste mobiltelefon til opkald (test med venstre hånd)

Den mobiltelefon der klarede sig bedst i opkaldstesten fra venstre hånd, hvor signal skal gennemtrænge testdukkens hoved, var Sony Xperia 5 III på både 700, 900 og 1800 MHz. iPhone SE klarede sig bedst på 2100 MHz og Motorola Edge 30 Pro på 3500 MHz.

Dårligst klarede sig iPhone 13 mini.

Samlede resultat af denne test:

Bedste mobiltelefon til opkald (håndfri)

Den mobiltelefon der klarede sig bedst i håndfri opkaldstest var Motorola Edge 30 Pro. Dog klarede Sony Xperia 5 III sig bedst på 900 og 2100 MHz, mens Nokia G50 tog sejren på 1800 og 3500 MHz.

Dårligst klarede sig OnePlus 10 Pro.

Samlede resultat af denne test:

Bedste mobiltelefon til mobildata (højre hånd)

Den mobiltelefon der klarede sig bedst i testen af mobildata var iPhone 13. Dog klarede OnePlus 10 Pro sig bedst på 1800, 2100 og 3500 MHz, og Galaxy S22 var bedst på 900 MHz.

Dårligst klarede sig OnePlus 10 Pro.

Samlede resultat af denne test:

Bedste mobiltelefon til mobildata (venstre hånd)

Den mobiltelefon der klarede sig bedst i testen af mobildata var iPhone SE. Dog klarede Samsung Galaxy S22 Ultra sig bedst på 900, OnePlus 10 Pro på 1800 og 2100 MHz, mens Motorola Edge 30 Pro tog sejren på 3500 MHz.

Dårligst klarede sig Xiaomi Redmi Note 11 Pro.

Samlede resultat af denne test:

Bedste mobiltelefon til mobildata (fritstående)

Den mobiltelefon der klarede sig bedst i håndfri mobildatatest var iPhone SE på 700 og 900 MHz. OnePlus 10 Pro var bedst på 1800 og 2100 MHz, mens Motorola Edge 30 Pro tog førstepladsen på 3500 MHz.

Dårligst klarede sig Nokia G50.

Samlede resultat af denne test: