iPhone 5 har betydet fald i Apples aktiekurs
Apple har solgt masser af iPhone 5, men telefonen har også fået Apples aktieværdi til at falde markant. Siden lanceringen af iPhone 5 er aktieværdien faldet med mere end 70 milliarder dollar i markedsværdi. Det skriver Mashable.
Apples aktie satte dog også alle rekorder inden lanceringen af iPhone 5 – til en aktiekurs der er svær at få til at fortsætte med kun at gå op.
– Apple-aktien fortsætter med at sætte rekorder
I mandags var aktien for første gang i mange måneder under 600 dollars, den er dog atter steget til lige over 640 dollars per aktie.
– Apples aktie er fordoblet det seneste år
Men til sammenligning var aktien oppe på mere end 700 dollars i dagene efter lanceringen af iPhone 5.
Ifølge Mashable skyldes dette blandt andet uro og begyndende strejker på Foxconn-fabrikkerne i Kina, hvilket sætter tvivl ved Apples evne til at levere alle de iPhones, som firmaet kan sælge.
Den omtalte fejl i Apple Maps har heller ikke gjort noget positivt for at hæve kursen.