Samsung Galaxy S22: rygter om skærm, batteri og kamera

Nogle af de første rygter om Samsung Galaxy S22 ser nu dagens lys. Her er det specifikationerne på skærm, batteri og kamera i Samsung Galaxy S22, der er blevet afsløret.

Samsung Galaxy S22: rygter om skærm, batteri og kamera

Vi har spændende telefonlanceringer at se frem til i efteråret og starten af 2022. Først og fremmest er det iPhone 13, som Apple løfter sløret for snart, og herefter er det Samsungs tur. I starten af 2022 vil Samsung nemlig være klar med de næste topmodeller i deres S-serie. Allerede nu er specifikationerne på Samsung Galaxy S22 blevet afsløret af velkendt tipster. Her er det specifikationer om skærm, batteri, kamera og ydelsen i Samsung Galaxy S22, der rygtes.

Samsung har netop afholdt et event for deres nye foldbare Galaxy Z Fold 3 og Galaxy Flip 3 samt deres Galaxy Watch 4 med Wear OS, og allerede nu er der kommet fokus på vinterens lancering. Det er Ice Universe der har været på spil, og han har fået fingre i vigtige specifikationer om Samsungs kommende topmodeller – og der er ganske mange spændende ting.

Herunder kan du se de rygtede specifikationer på Samsung Galaxy S22.

Skærmen i Samsung Galaxy S22

Som tidligere år skulle der igen komme tre udgaver af Galaxy S22. Samsung ser ud til at holde fast i en almindelig Galaxy S22, en S22 Plus og en S22 Ultra. Der sker dog spændende ting med skærmstørrelsen.

Serien ser nemlig generelt ud til at blive mere kompakt. Den mindste og billigste Samsung Galaxy S22 får en mindre skærmstørrelse på 6,06 tommer med full HD og 120 Hz. Galaxy S22 er nede i skærmstørrelsen 6,55 tommer med samme opløsning og hertz. Samsung Galaxy S22 Ultra holder derimod fast i nuværende skærmstørrelse, og kommer derfor til næste år med en 6,81 tommer skærm. Denne skærm er en dyrere LTPO-skærm i 2K. Til sammenligning har nuværende Galaxy S21 skærmstørrelser på 6,2, 6,7 og 6,8 tommer.

Se også: Tests af Samsung Galaxy-telefoner

Batteriet i Samsung Galaxy S22

Batteriet i Samsung Galaxy S22 både vokser og skrumper. Når det kommer til den mindste model, Galaxy S22 (som også har fået en betydeligt mindre skærm), så skrumper batteriet til 3.800 mAh fra 4.000 mAh.

Den mellemste model får derimod et større batteri. Samsung Galaxy S22+ får et batteri på 4.600 mAh og topmodellen, S22 Ultra, de samme 5.000 mAh.

Se også: De bedste Samsung-telefoner til prisen

Kameraet i Samsung Galaxy S22

Specielt i kameraet er der spændende nyheder. Her ligner det, at Samsung Galaxy S22 bliver første telefon med Samsungs nye ISOCELL GN2-kamerasensor på 50 megapixel.

Den nye sensor kommer i Galaxy S22 og Galaxy S22 Plus, hvor der også vil være 12 megapixel ultravidvinkel samt en 12 megapixel 3x optisk zoom.

I Samsung Galaxy S22 Ultra finder man stadig en 108 megapixel hovedsensor, og her vides det ikke om det er samme sensor som S21 Ultra. Samme ultravidvinkel og 3x optisk som i de billigere Galaxy S22. Derudover skulle den få et 10x optisk zoom kamera.

Se også: De bedste Samsung-telefoner lige nu

Ydelsen i Samsung Galaxy S22

Der er også information omkring chipset og ydelse i Samsung Galaxy S22, men disse kommer dog fra en anden kilde. @FrontTron skriver på Twitter, at Samsung Galaxy S22 kommer med Exynos 2200 og Snapdragon 898, hvor de fleste regioner denne gang vil få Snapdragon-modellen på grund af produkstionsvanskeligheder med Samsungs egen chip.

Når det kommer til designet på Samsung Galaxy S22-modellerne, så skulle der ikke være meget nyt på plakaten. Det skulle angiveligt være et facelift af Galaxy S21.

Se også: Sammenlign priser på kvalitet på Samsung

Emnets videre forløb

Sagens videre forløb om emnet. Lasse Olsen kunne ikke lade sagen ligge. 12/8/2021 havde vi dette at sige med artiklen om De 3 fedeste funktioner i Samsung Galaxy Watch 4 – Klik her. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om Samsung galaxy..