Nissan sætter rekord med selvkørende bil
HumanDrive er navnet på forskningsprojektet med den selvkørende bil, som har været igang siden 2017. Her er formålet at udvikle autonom køreteknologi, som skal simulere en rigtig persons kørestil, således at køreturen opleves så komfortabel, effektiv og tryg som overhovedet muligt.
368 kilometer uden en fører
135 personer har været involveret i projektet, der er bestående af personer fra Nissan samt ni andre samarbejdspartnere. Bilens kunstige intelligens kommer fra Hitachi, der er nogle af de ledende på området.
Rekorden bestod i en 368 km lang køretur fra Cranfield til Sunderland, hvor Nissan har sin bilproduktion i England. Bilen er en specialbygget Nissan LEAF, der gennemførte køreturen uden at nogen menneskehænder har måttet træde til, til trods for en del krævende forhold undervejs. Vekslende vejkvalitet langs både motorvej og småveje, komplekse rundkørsler, veje uden vejbane-linjer eller midterlinjer var ikke været nogen hindring for den meget avancerede bil.
Læs også: Hvad er 5G og hvornår kommer det?
Otte laserskannere, syv kameraer, en radar og en kunstig hjerne
Takket være otte laserskannere, syv kameraer, en radar, seks autonome ”køre-hjerner” og to ”bil-hjerner” og CPS klarer elbilen at gennemføre køreture, som var den styret af en levende person. Systemerne opsætter en perception af omgivelserne og på bagrund af denne kan systemerne afgøre, hvordan bilen skal manøvreres. Det bidrager også med værdifuld data til kunstig intelligens, som kontinuerligt indlærer, hvordan bilen skal køres.
Igennem testperioden har forskningsteamet fået meget interessante praktiske erfaringer fra forskellige scenarier, man oplever på vejen i forbindelse med de øvrige trafikkanter. Det indebærer blandt andet undvigemanøvrer, vognbaneskift, stop og igangsætninger. Totalt er der gennemført 20.000 km autonom testkørsel gennem 30 måneder med forskning. Det har generet 37.000 linjer med koder og fire millioner gigabyte med data, som er indsamlet. 360 deltagere har bidraget til bilens indlæring af menneskelig køreopførsel.
Læs også: Norsk politi advarer mod 5G-netværket
Kunstig intelligens forbedre køreoplevelsen
Den anden del af HumanDrive projektet vurderede, hvordan maskinlæring af kunstig intelligens-teknologier kan forbedre brugeroplevelsen og passagerkomforten for tilkoblede og autonome biler. Pilotbiler, der blev testet på lukkede områder udstyret med kunstige intelligenssystemer, udviklet af Hitachi, muliggjorde maskinindlæring i realtid. Ved at samle data fra tidligere opsatte trafikscenarier og løsningerne på disse, kan den bruge den indlærte erfaring til at håndtere lignende scenarier i fremtiden bedst muligt. Det kan for eksempel være løsninger for, hvordan man kører forbi en stillestående forhindring på vejen på bedst mulig vis. Denne teknologi er blevet gennemtestet i projektet.
HumanDrive har også bidraget med forskning af avanceret cyber-sikkerhed i autonome biler. Formålet var dels at varetage sikkerheden i de autonome biler, men også at undersøge hvilken indvirkning disse køretøjer har på transportsystemet generelt.
Nissan anvender erfaringerne fra dette forskningsprojekt i udviklingen af sine kommende autonome køreløsninger.
Læs også: Volkswagen vil sælge en kvart million elbiler i 2020