Ny BMW i5 med rækkevidde over 600 km

Sedanen BMW i5 og stationcar'en BMW i5 Touring er lanceret i opdaterede modeller med højere effektivitet. Nu er rækkevidden over 600 km.

Ny BMW i5 med rækkevidde over 600 km

BMW har annonceret en mindre opdatering af BMW i5 og BMW i5 Touring, der fra marts vil køre længere på en opladning.

Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler

Ny BMW i5 og i5 Touring (2025)

De opdaterede i5 og i5 Touring vil køre op til 47 km længere på en opladning end før. Der er udelukkende tale om tekniske forbedringer og ikke ændringer i designet.

Det er takket være ny inverterteknologi og en dækopgradering med lavere rullemodstand. Disse to ting forbedrer energieffektiviteten med 9 % i stationcarversionen og 8 % i sedanen.

Forbedringerne betyder, at i5-sedanen nu opnår en rækkevidde på cirka 630 km (BMW har ikke annonceret officielle WLTP-rækkevidder endnu).

Opgraderingerne omfatter den første brug nogensinde af halvlederkomponenter af siliciumcarbid i effektelektronikken (SiC-konverter) og nye dæk med lavere rullemodstand monteret på aerodynamiske alufælge, som er udstyret med nye optimerede lejer, der forbedrer effektiviteten.

Basismodellen af BMW i5 kommer med nye 19 tommer hjul med forbedret aerodynamik.

Underligt nok oplyser BMW et forbrug på ned til 17,9 kWh/100 km for den nye i5, mens de oplyser en lavere forbrug på den nuværende på ned til 16 kWh/100 km. Vi har spurgt ind til dette hos BMW Danmark.

Alle versioner af 5-serien kan også se frem til en opgradering af udstyret, lignende hvad vi så i opdateringen af den nye BMW iX. herunder ambient belysning med BMW Interaction Bar, lændestøtte til begge forsæder og Harman Kardon HiFi-lydsystem som standard. Topmodellen i5 M60 får nu også M Sport-pakken Pro som standard.

Opdateringerne af i5 og i5 Touring er en del af en større pakke med opdateringer på tværs af BMW’s sortiment.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af BMW i5

BMW i5 Touring

Alternativer til BMW i5

BMW i5 og i5 Touring er rummelige og familievenlig elbiler med høj komfort og byggekvalitet, der kører langt på en opladning. Hvilke alternativer er der til dem?

Blandt alternativerne til BMW i5 er Volkswagen ID.7, Audi A6 Sportback e-tron og Mercedes-Benz EQE.

Alternativer til BMW i5 Touring er Volkswagen ID.7 Tourer og Audi A6 Avant e-tron.

Vi anbefaler:
Billigste opladning af elbil med ladeboks
Bedste bilforsikring til elbil
Disse elbiler er bedst til prisen