Brandsikkert elbilbatteri er under udvikling
Brande i elbiler er sjældne, men trækker flere overskrifter. Det har fået en række forskere fra Sydkorea til at udvikle et brandsikkert batteri til elbiler.
Se også: Sammenlign alle elbiler i Danmark på specifikationer og pris
Brandsikkert og mere holdbart elbilbatteri
Efter en række brande i elbiler i Sydkorea sidste år, som skabte landsdækkende panik og skepsis over for elbiler, er forskningen i batterisikkerhed tilsyneladende i fuld gang i landet.
Brande i elbiler er statistisk set sjældnere end brande i benzinbiler, men de trækker flere overskrifter. I de sjældne tilfælde, hvor elbilbrande opstår, brænder batterierne gradvist, bliver mere intense og er sværere at slukke på grund af “thermal runaway”, et fænomen, der får battericellerne til at brænde ukontrolleret.
Men batteriforskere er kommet tættere på at udvikle kemi, der helt kan forhindre brande i elbiler. En undersøgelse offentliggjort i det akademiske tidsskrift Small forklarer, hvordan det potentielt brandsikre batteri fungerer.
Et forskerteam ved Daegu Gyeongbuk Institute of Science and Technology har udviklet et litium-metal-batteri, der har en længere levetid end traditionelle litium-ion-batterier, og som også kan slukke brande af sig selv takket være en specialudviklet elektrolyt – det materiale, der tillader fri strøm af elektroner mellem batteriets positive og negative terminaler.
Forskerne udviklede en såkaldt “tredobbelt fast polymerelektrolyt”, der skal kunne forhindre brande og give hurtigere energioverførsel. Efter 1.000 op- og afladningscyklusser bevarede det nye batteri næsten 88 procent af sin oprindelige kapacitet.
Batteriet et dog stadig på udviklingsstadiet. Kinesiske batteriproducenter har også stort fokus på brandsikkerhed i batterier, heriblandt BYD med deres Blade-batteri. Blade-batteri har gennemført en sømpenetrations-test uden at udsende ild eller røg.
Se også: De billigste elbiler på vejene
Perspektivering
Udviklingen går lynhurtigt på elbilmarkedet – specielt når det gælder batterierne. Der er ingen tvivl om, at batterierne bliver bedre, men det er lige nu svært at forudse, hvornår vi begynder at se dem i Danmark.
Af denne grund, og flere andre, bør du vælge at privatlease elbil. Her slipper du for, at skulle bekymre dig om den teknologiske udvikling, slitage på batteriet, gensalgsværdi, service og mere. Her får du en bindingsperiode på 12 måneder, hvorefter du kan vælge at skifte til ny elbil.
Se også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Se hvilke elbiler der kommer i 2025, 2026 og 2027