Ford forsinker skifte til Android Automotive

Det var Fords plan at skifte til Android Automotive i løbet af i år, men det forsinkes nu. De første biler fra Ford med Android Automotive kommer i 2023.

Ford forsinker skifte til Android Automotive

Ford, der havde planer om at skifte til Android Automotive i 2022, må nu forsinke implementeringen af Googles infotainmentsystem. De første Ford med Android Automotive kommer i 2023.

Læs også: Test af Ford Mustang Mach-E

Tager længere tid end forventet

Hos Ford havde man set frem til et skifte til Android Automotive-infotainmentsystemet, som et overbevisende alternativ til deres nuværende SYNC-platform, der er bygget på Blackberry QNX. Desværre for Ford går denne migration ikke så hurtigt som forventet. Fords administrerende direktør, Jim Farley, fortalte The Verge, at virksomheden er måneder bagud i forhold til tidsplanen.

“Vi gør store fremskridt. Jeg er meget imponeret over det team, som Google har sat på plads. De har været meget imødekommende – du kan forestille dig, at vi ikke ønsker en generisk løsning til instrumentpanelet til Mustang. Men det er lidt forsinket, så det bliver senere i efteråret,” siger Farley til The Verge.

Læs også: De første test af Android Automotive – En solid platform

Første Ford med Android Automotive

Nogle af Ford nye biler, som egentlig skulle have været med Android Automotive vil derfor blive leveret med SYNC 4, og ikke vil kunne opgraderes til Android Automotive på et senere tidspunkt. Den første Ford med det nye Google-infotainment bliver 2023-udgaven af F-150 Lightning.

Flere bilmærker skifter til Android Automotive

Siden introduktionen af Android Automotive i 2017 har Google haft svært ved at overtale bilproducenterne til at benytte  infotainmentsystemet, men nu begynder der endelig at ske noget. Volvo, Polestar, Ford har kastet sig over at bruge Android Automotive og flere producenter har meldt sig klar, heriblandt Honda. Også Renault, Nissan og Mitsubishi har meldt ud, at de vil bruge systemet. Den første bil med Android Automotive fra Renault Megane E-TECH Electric som vi snart får til test.

Se også: Nyheder om elbiler