Alle elbiler med mindst tre bagsæder i fuld størrelse

De fleste elbiler har tre bagsæder, hvoraf det midterste sæde er kompakt. Der er dog mange elbiler med 3, 4, 5 eller endda 6 bagsæder, som alle er i fuld størrelse. Se dem alle her.

Alle elbiler med mindst tre bagsæder i fuld størrelse

De fleste elbiler i Danmark har fem sæder og dermed plads til fem passagerer. Men hvis du har prøvet at sidde tre fuldvoksne mennesker i selv en mellemstor SUV, står det hurtigt klart, at de fleste, som er uheldige at få det midterste bagsæde, næppe har haft lige så meget plads og lige så høj siddekomfort som i de to yderste sæder på anden sæderække.

Det skyldes, at det midterste bagsæde er ofte smallere, hævet en smule og har en mindre nakkestøtte, ligesom midtersædet ofte gemmer på et armlæn, som de to andre bagsædepassagerer kan anvende. Alt i alt giver det dårligere plads og komfort for personen, der sidder på midterste bagsæde.

Se også: Sammenlign alle elbiler på pris og kvalitet

Alle elbiler med 3, 4 eller 5 bagsæder i fuld størrelse

Men sådan behøver det ikke at være. Der findes nemlig flere elbiler, som har et bagsæde i midten i fuld bredde og med samme (eller tæt på samme) gode komfort som de øvrige bagsæder.

Der findes ganske få fempersoners elbiler med tre rigtige bagsæder. Det er dog muligt at finde tre, fire, fem eller endda seks bagsæder i fuld størrelse, hvis du er villig til at købe en elbil med plads til mere end fem personer.

Se alle elbiler med mindst tre rigtige bagsæder i fuld størrelse.

Se også: Se alle elbiler med 7 sæder

Citroën ë-Berlingo

Citroën ë-Berlingo er en MPV med plads til enten fem eller syv personer. I begge udgaver har den tre individuelle nedfældelige bagsæder på anden sæderække.

Foto: Citroën

Udgaven med fem sæder koster fra 279.990 kr., mens udgaven med syv sæder – og dermed i alt fem rigtige bagsæder i fuld størrelse – koster fra 299.990 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Citroën ë-Berlingo

Hongqi E-HS9

Hongqi E-HS9 er en SUV med plads til syv personer. Både på anden og tredje sæderække har den to bagsæder i fuld størrelse, så altså i alt fire rigtige bagsæder.

Foto: Hongqi

Hongqi E-HS9 med syv sæder koster fra 449.990 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Hongqi E-HS9

Kia EV9

SUV’en Kia EV9 har plads til syv personer fordelt på tre sæderækker. Både på anden sæderække og tredje sæderække finder du to bagsæder i fuld størrelse.

Kia EV9 koster fra 449.999 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Kia EV9

Maxus e-Deliver 9

Maxus e-Deliver 9 er en stor minibus med plads til ni personer. Alle ni sæder er i samme størrelse, om end de alle er til den smalle side.

Maxus e-Deliver 9 koster fra 492.425 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Maxus e-Deliver 9

Maxus Euniq5

Maxus Euniq5 er en 6-personers MPV, der har fire bagsæder i fuld størrelse.

MPV’en koster fra 409.900 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Maxus Euniq5

Maxus MIFA 9

Maxus MIFA 9 er en syvpersoners MPV med tre sæderækker og syv sæder. De to bagsæder på anden sæderække er meget luksuriøse og komfortable, mens der på tredje sæderække er tale om tale om to konventionelle bagsæder og et kompakt midterbagsæde. Maxus MIFA 9 har altså fire bagsæder i fuld størrelse.

Maxus MIFA 9 koster fra 619.900 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Maxus MIFA 9

Mercedes-Benz EQB

SUV’en Mercedes-Benz EQB kan fås med syv sæder. De to ekstra bagsæder på tredje sæderække er tæt på identiske med de to bagsæder i fuld størrelse på anden sæderække. Du finder altså fire bagsæder i fuld størrelse i Mercedes-Benz EQB.

Mercedes-Benz EQS med 7 sæder koster fra 430.041 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Mercedes-Benz EQB

Mercedes-Benz EQV

Minibussen Mercedes-Benz EQV har plads til seks, syv eller otte personer alt efter variant. Alle bagsæder har fuld størrelse, så det er muligt at have i alt seks bagsæder i fuld størrelse. Ved tre bagsæder på én række er to af sæderne sat sammen, men den fulde bredde er bevaret.

Mercedes-Benz EQV koster fra 846.970 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Mercedes-Benz EQV

NIO EL8

SUV’en NIO EL8 har plads til seks personer. På anden sæderække er der to bagsæder i fuld størrelse og med masser af komfort- og indstillingsmuligheder. På tredje sæderække er der yderligere to bagsæder i tæt på fuld størrelse.

NIO EL8 koster fra 916.000 inkl. batteri.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af NIO EL8

Opel Zafira-e Life

Opel Zafira-e Life er en minibus med plads til seks, syv eller otte personer fordelt på tre sæderækker. Alle bagsæder er i fuld størrelse, og Opel Zafira-e Life har dermed mellem fire og seks bagsæder i fuld størrelse.

Foto: Opel

Opel Zafira-e Life koster fra 399.990 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Opel Zafira-e Life

Peugeot e-5008

Peugeot e-5008 er en 7-personers SUV med tre sæderækker. To af bagsæderne på anden sæderække er i fuld størrelse, mens de to bagsæder på tredje sæderække er tæt på at være fuld størrelse. Dermed har Peugeot e-5008 fire bagsæder i fuld størrelse.

Peugeot e-5008 koster fra 359.990 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Peugeot e-5008

Tesla Model X

Tesla Model X er en SUV med plads til fem, seks eller syv sæder. Med seks sæder er der tale om fire bagsæder i fuld størrelse, mens der ved 7 sæder er tale om et ekstra bagsæde på anden sæderække, som er tæt på at være i fuld størrelse.

Tesla Model X koster fra 986.458 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Tesla Model X

Volkswagen ID. Buzz

Volkswagen ID. Buzz i udgaven med lang akselafstand kan fås med enten seks eller syv sæder. Vælger du seks sæder, er der to bagsæder på både anden og tredje sæderække i fuld størrelse. Vælger du syv sæder, tilføjes et kompakt midtersæde på anden sæderække.

Foto: Volkswagen

Volkswagen ID. Buzz Lang med 6 sæder koster fra 419.994 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Volkswagen ID. Buzz Lang

Perspektivering

På Mobilsiden.dk’s katalog over alle elbiler i Danmark, Elbilmatch, kan du se alle elbiler med plads til syv personer. Alle elbiler med syv sæder opfylder kriteriet med mindst tre bagsæder i fuld størrelse.

Se alle elbiler med plads til 7 personer.

Vi anbefaler:
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Disse elbiler er Bedst i Test