Kia EV3: Prisbillig elektrisk familiebil på vej
Der er flere nye elbiler på vej fra Kia, heriblandt en EV3, der forventes at blive bilmærkets billigste elbil hidtil.
Se også: Alle elbiler fra Kia
Den billigste elbil fra Kia
Indtil videre har Kia elbilmodellerne EV6, EV9 og e-Soul i sortimentet i Danmark, hvor den sidstenævnte er på vej til at blive afløst.
Kia e-Soul blev lanceret i Europa i 2014 og har siden da set flere opdateringer. Den seneste variant er udstyret med et 64 kWh batteri, 100 kW DC-opladning og 150 kW elektrisk motor. Selvom det er udmærkede specifikationer, er Kia på vej med en afløser.
Kia har kastet sig ud i et nyt design, som vi ser fra modellerne EV9 og EV5, som ser ud til at blive kopieret til den kommende EV3.
Der er ikke mange informationer på rygtebørsen om EV3 endnu, men den forventes at blive Kias billigste elbil. Den forventes nemlig at koste et sted mellem 25.000 til 30.000 dollar. Vi gætter på en dansk pris på Kia EV3, der lander et sted mellem 250.000 og 275.000 kroner.
Går glip af hurtigste opladning
Den lavere pris på EV3 betyder kompromisser. Det vides endnu ikke, om EV3 bygges på E-GMP-platformen eller den nye eM-platform.
Den forventes at få et LFP-batteri, der er billigere at producere, men som stadig har fordele. Den hurtige opladning som EV6 og EV9 har med 800 volt teknologien, forventes dog ikke at komme til EV3, da dette bliver for omkostningstungt.
For at holde prisen nede forventes den at få en mere typisk 400 volt teknologi, og dermed langsommere opladning.
Se også: Bedste og billigste hjemmeopladning
Kia EV3 forventes klar i 2024
Kia EV3 forventes at blive præsenteret i første kvartal af 2024. Kia kan dog også overraske med en lancering sidst i 2023, men det må tiden vise.
Se også: Tjek elbiler Bedst i Test