LiveWire på vej med ny elektrisk motorcykel

Harley-Davidsons LiveWire gør klar til lanceringen af en ny ​​elektrisk motorcykel, der skal præsenteres i næste uge. Del Mar bliver navnet på den nye LiveWire.

Harley-Davidson-ejede LiveWire, det helt elektriske motorcykelmærke, er snart klar til lanceringen af en helt ny motorcykel. Den nye elektriske motorcykel vil blive kaldt Del Mar.

Læs også: LiveWire bliver Harley-Davidsons elektriske motorcykel-mærke

En elektrisk mellemvægter

Livewire Del Mar skal angiveligt være en mellemvægtsmotorcykel, hvilket gør den til et mere tilgængeligt alternativ end sidste års LiveWire One. Der er ikke mange informationer om Del Mar endnu, men LiveWire har dog netop frigivet en teaser, der gør klar til den spændende lancering. Del Mar lanceres officiel den 10. maj. Du kan se teaseren af LiveWire Del Mar herover. Hvis man er hurtig ligner det, at man i videoen kort kan se den nye elektriske motorcykel (6 sekunder inde i videoen).

Harley Davidson LiveWire
Harley Davidson LiveWire One.

En billigere og mindre elektrisk motorcykel

Del Mar forventes at blive en mere tilgængelig motorcykel i virksomhedens sortiment, der prissættes under LiveWire One. Del Mar vil blive bygget op omkring LiveWires Arrow-platform, som omfatter en batteripakke, elektronik og motor i en enkelt enhed, som virksomheden derefter kan bygge forskellige motorcykler omkring.

Del Mar vil at bruge S2-versionen af platformen, der er designet til mellemvægtsmotorcykler. Arrow er dog designet til at være skalerbar, og fremtidige versioner forventes at omfatte et let S3- og et tungt S4-design.

LiveWire blev lanceret tilbage i 2019, hvor den fik stor opmærksomhed. En topfart på 153 km/t, en motor med 105 hestekræfter, en rækkevidde på 235 km og en pris fra 288.900 danske kroner.

Læs også: De 10 mest energieffektive elbiler i 2022