Škoda lancerer Epiq: Prisbillig familie-elbil
Nye elbiler er på vej fra Škoda. Netop præsenteret er elbilen Epiq, der er mærkets mindste og billigste elbil. Se de første specifikationer og forventet pris på Škoda Epiq.
Se også: Alle elbiler fra Škoda på danske veje
Epiq er den billigste elbil fra Škoda
Allerede i slutningen af 2024 vil Škoda være klar med deres næste elbil, Elroq. Derefter kommer modellen Epiq, der er bilmærkets mindste elbil.
Selvom Epiq er en lille elbil, skulle den dog byde på god plads. Du kan se de første specifikationer på den nye elbil nedenfor.
Inden vi kaster os ud i specifikationerne på Epiq, skal vi nemlig tage et kig på prisen. Škoda selv, har meldt en forventet pris på 25.000 euro ud.
Herhjemme forventer vi, at Škoda Epiq får en pris fra cirka 200.000 kroner.
Epiq vil blive produceret i Pamplona i Spanien i et fælles udviklings- og produktionsprojekt med Cupra og Volkswagen.
Škoda Epiq får verdenspremiere næste år.
Se også: Se priser, bedømmelser og specifikationer på elbiler
Škoda Epiq får rækkevidde over 400 km
Godt nok er Epiq den mindste elbil fra Škoda, men så lille er den angiveligt heller ikke. Den lille elektriske SUV byder på 5 siddepladser og et ganske rummeligt bagagerum.
Škoda Epiq er kun 4,1 meter lang, men har en lige så rummelig kabine som en hatchbacken Škoda Scala, der er 26 cm længere. Den har samtidig et overraskende stort bagagerum på 490 liter, der er 24 liter større end i en Hyundai Kona Electric, der er 4,3 meter lang.
Det tyder altså på, at Škoda har udnyttet pladsen i den lille elbil ekstremt godt.
Der er også blevet plads til et fornuftigt batteri i Škoda Epiq. Der nævnes ikke en batteristørrelse, men at den får en rækkevidde over 400 kilometer. Der er heller ikke nogle specifikationer på opladning. Dog ved vi, at Epiq får V2L.
Designet er baseret på mærkets nye Modern Solid-design, som ifølge Škoda kombinerer robusthed, funktionalitet og autenticitet. Der er ikke afsløret noget om bilens infotainmentsystem, men en tættere integration mellem smartphone og bil. Man kunne spekulere i, at Škoda Epiq vil understøtte det nye Apple CarPlay, men dette er rent gætteri. Det er dog noget, der allerede arbejdes på i Volkswagen Gruppen.
Se også: Test og anmeldelser af de nyeste elbiler i Danmark
Billeder af Škoda Epiq
Se også: Disse elbiler gør det bedst i test
Vi anbefaler:
Guide til bedste og billigste ladeboks til hjemmet
De billigste elbiler på vejene
Den bedste og billigste elbilforsikring