Nu kan du købe Skoda Elroq – se danske priser
Skoda har afsløret elbilen Skoda Elroq – og den ser meget lovende ud. Bliv klogere på den nye Skoda Elroq her.
Se også: Test, bedømmelse og pris på Skoda Elroq
Billig elbil til hr. og fru Danmark og deres børn
Skoda Elroq får en utrolig lav startpris, som gør den interessant for rigtig mange danskere. Allerede nu kan du bestille den i Danmark til levering i foråret 2025.
Se flere billeder af Skoda Elroqs eksteriør
Elroq er en kompakt SUV til en skarp pris og med gode specifikationer – og ikke mindst en rummelighed, som konkurrenter har svært ved at hamle op med.
Elroq er mindre end storebror Enyaq, men en hel del større end en Volkswagen ID.3. Den har dog samme akselafstand som Enyaq på 2.765 mm – og det giver den en meget rummelig kabine, som specielt børnefamilier vil nyde godt af.
Se også: Specifikationer, priser og billeder af Skoda Elroq
Flere specifikationer på Skoda Elroq
Škoda Elroq er 4.488 mm lang, 1.884 mm bred og 1.625 mm høj. Den byder på fem siddepladser, et bagagerum på 470 liter, trækevne på op til 1.000 kg og en overflod af udstyr i lanceringsudgaven.
Elroq 50 har et batteri på 52 kWh, som giver en rækkevidde på cirka 370 km (WLTP) på en fuld opladning. Med et større 77 kWh batteri er rækkevidden oppe på 560 km.
Lynopladning fra 10-80 procent med maksimal DC-ladeeffekt på 145 kW. En opladning er dermed overstået på 25 minutter.
Se flere billeder af Skoda Elroqs interiør
Elmotoren på bagakslen yder 170 hk (125 kW). Topfarten er 160 km/t.
I første omgang kommer basismodellen Elroq 50 og Elroq 85. Elroq 85 har et 77 kWh batteri, som giver en rækkevidde på cirka 560 km. Denne variant har også masser af udstyr.
Senere kommer mere prisvenlig Elroq 60, 60 Sportline og 85 Sportline.
Se også: Se Skodas udvalg af elbiler
Danske priser på Skoda Elroq
Skoda har afsløret, at Skoda Elroq har en dansk pris, der starter ved 249.995 kroner for basismodellen Elroq 50 med lille batteri. Dermed er den væsentligt billigere end Enyaq, som koster fra 339.995 kr.
Den er også markant billigere end direkte konkurrenter som Kia EV3, Ford Explorer, Kia Niro EV og Hyundai Kona Electric.
Skoda Elroq 85 med stort batteri og en rækkevidde på 543 km koster fra 314.995 kr.
Skoda Elroq kan allerede nu bestilles i Danmark med forventet levering til danske kunder i foråret 2025.
Se også: Sammenlign, se priser og bestil testkørsel i elbil
Alternativer til Skoda Elroq
Med den nye Skoda Elroq presser Skoda priserne på kompakte elektriske SUV’er helt i bund. Nogle af de bedste alternativer til Kia EV3, Ford Explorer, Kia Niro EV, Hyundai Kona Electric og BYD Atto 3.
På prisen er Skoda Elroq billigst, men du kan også få noget længere rækkevidde i et par af konkurrenterne ved at betale en beskeden merpris. Omvendt er Skoda Elroq helt i top, når det gælder rummelighed.
Går du et nummer ned i størrelse og vælger en hatchback som BYD Dolphin eller MG 4 Electric, som begge kun er marginalt mindre end Skoda Elroq, må Skodas kompakte SUV se sig slået på pris.
Ikke desto mindre står det klart, at Skoda har skabt en elbil med en meget konkurrencedygtig bil, som uden tvivl kommer til at sælge godt og presse flere af de nærmeste konkurrenter.
Se også: Disse elbiler klarer sig Bedst i Test
Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der kommer i 2024, 2025 og 2026
Her er Danmarks billigste elbiler