Tesla Roadster skal erstatte ny Model S
Den kommende Roadster fra Tesla erstatter en hurtigere Model S med mere end 800 km rækkevidde. Elon Musk bekræfter, at produktionen af Roadster skydes i gang i 2025.
Se også: Sammenlign bedømmelse, specifikationer og priser på elbiler
Tesla Roadster lanceres i 2025
Tesla Roadster, en elektrisk sportsvogn, lanceres i 2025 til en pris omkring 2 millioner kroner.
En Tesla Model S Plaid Plus med ekstra lang rækkevidde og endnu hurtigere acceleration bliver ikke længere en realitet. Tesla har valgt at droppe denne kommende variant, som i stedet erstattes af Tesla Roadster, oplyser den administrerende direktør for Tesla, Elon Musk.
Den nye Roadster er en efterfølger til den første, der blev lanceret tilbage i 2008. Den blev første gang fremvist i 2017 og skulle have været færdig i 2020, men endte med at blive forsinket flere gange. Skal man tro på Elon Musk, vil den være færdig til næste.
I første omgang bliver det dog i meget få eksemplarer, tyder det på.
Se også: Priser og specifikationer på alle elbiler fra Tesla
Den hurtigste elbil på markedet?
Tesla har tidligere delt enkelte specifikationer på Roadster, der ser meget imponerende ud. Heriblandt en 0-100 km/t tid på blot 2,1 sekunder, 0-400 meter tager 8,8 sekunder, en tophastighed over 400 km/t og et drejningsmoment på 10.000 Nm.
Roadster skulle dog have et vanvittigt es i ærmet, når den står overfor en hurtig modstander. Med raketmotorer, en teknologi fra SpaceX, skulle en acceleration fra 0-100 km/t på under 1 sekund være muligt. Vi er dog spændte på at se, hvilke dæk kan holde til det.
Seneste har Elon Musk påstået, at Roadster vil kunne flyve.
Tesla Roadster skulle dertil byde på en rækkevidde på 1.000 km og siddepladser til fire personer.
Man kan stadig reservere en Tesla Roadster – også her i Danmark. En reservation koster 32.000 kr i depositum samt en betaling på 288.000 kr. inden for ti dage.
Se også: Disse elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026
Flere konkurrenter på vej
Tesla Roadster bliver ikke de eneste helt elektriske sportsvogn på markedet. Kommende alternativer er elbiler som Polestar 6, elektriske Porsche Cayman og Boxster, Lotus Evija, Rimac Nevera. Og der er flere.
En lang række af kinesiske elbilproducenter har nemlig fremvist kommende vilde sportsvogne, heriblandt Yangwang U9, MG EXE181, Zeekr 001 FR, Xiaomi SU7 Ultra og mange flere.
Se også: De billigste elbiler i Danmark
Vi anbefaler:
De 5 bedste elbiler til familien
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Guide til god stil, når du oplader din elbil
Sådan passer du bedst på elbilens batteri