Tesla skruer ned for produktionsambitioner
Efter et skuffende resultat i årets 1. kvartal er flere spareøvelser sat i værk hos elbilproducenten Tesla. Medarbejdere fyres i tusindvis, der skrues ned for udbyggelsen af Supercharger-ladenetværket og nu spares der også på udviklingen.
Se også: Se Teslas udvalg af elbiler i Danmark
Tesla pauser ambitiøs gigacasting-plan
Tesla har allerede revolutioneret bilproduktion med deres egenudviklede teknologier, som har fået flere andre producenter til at stoppe op og se hvad Tesla gjorde. Næste store udvikling i produktionen skulle have været gigacasting, men det er nu sat på pause, afslører en artikel på Reuters fra to kilder med kendskab til sagen.
I normal bilproduktion er undervognen sat sammen af hundredvis af enkeltdele. Men Tesla har været førende i at trykstøbe store sektioner, hvor målet til sidst har været at producere hele undervognen i et enkelt stykke – også kaldet gigacasting. Lige nu består Teslas undervogne af tre dele. Målet var at forenkle processen og samtidig reducere produktionsomkostningerne dramatisk.
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test
Denne proces skulle angiveligt have været under udvikling på Teslas største gigafabrik, der ligger i Shenzhen i Kina, hvor den nye Model 3 Highland bliver produceret.
Men nu har man hos Tesla besluttet at pause implementeringen af denne fremstillingsproces. Hvorfor? Det er selvfølgelig for at spare penge her og nu.
I stedet holder Tesla sig angiveligt til deres nuværende fremstillingsproces, hvor undervognen er sat sammen af tre dele: to gigastøbte for- og bagsektioner og en midtersektion lavet af aluminium og stål, hvor batteriet sidder, oplyser Reuters.
Se også: Sammenlign elbiler i Danmark på pris og kvalitet
Tesla frygter fremtiden
Teslas dominans som elbilproducent bliver sat på prøve nu, hvor konkurrenter fra Kina får det amerikanske bilmærke til at forberede sig på en svær fremtid.
Tesla har netop fyret hele 14.000 medarbejdere i en stor sparerunde, og flere fyringer kan være på vej. Tesla har netop fyret hele holdet bag Supercharger-netværket, og færre ladestationer er nu på programmet for fremtiden.
Læs også: Test, bedømmelse og pris på Tesla Model Y LR baghjulstræk
Til gengæld skulle Tesla have fremskyndet udviklingen af deres billigste elbil til dato, der lige nu går under navnet Model 2. Teslaen til cirka 200.000 kr. forventes klar i 2025.
Hvad kan vi bruge al dette til? Konkurrencen på elbilmarkedet er enorm. Forbrugerne kan se frem til bedre elbiler og lavere priser.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Vi anbefaler:
Zaptec ladeløsning til erhverv
Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?