Teslas salg af elbiler i EU falder – er Elon Musk årsagen?

Tesla oplevede i 2024 et overraskende fald på 13 procent i EU. Tilbagegangen menes at hænge sammen med Elon Musk og Teslas dalende omdømme.

Teslas salg af elbiler i EU falder – er Elon Musk årsagen?

Tiderne, hvor Tesla var fuldstændig dominerende på det europæiske elbilmarked, er ovre.

Det er ikke kun tilbage for Tesla på globalt plan. Også i EU-landene faldt Teslas salg med 13 procent i forhold til 2023, og i Tyskland, som er et af Teslas nøglemarkeder, oplevede elbilproducenten en endnu større nedgang på hele 41 procent, viser tal fra ACEA. Også i Frankrig og Italien går det tilbage for Tesla.

Imens vinder konkurrenter som Volvo (+28,0 procent), Renault (+1,9 procent) og VW-koncernen (+3,2 procent) terræn i samme periode med billigere og nyere elbiler.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Ingen billig elbil og omdømme i frit fald

Der er flere årsager til Teslas pludselige tilbagegang i EU.

Tesla har ikke lanceret nogen nye modeller i EU siden 2021 med introduktionen af Model Y. Model 3 og Model Y har fået facelift, men vi har endnu til gode at se en billig elbil fra Tesla, der kan konkurrere med det stigende antal elbiler, der koster mellem 170.000 og 270.000 kr.

Elon Musks kontroversielle politiske engagement i Europa, herunder hans støtte til højrefløjspartier, har dertil skadet mærkets omdømme. Vi ser undersøgelser, der viser, hvordan Elon Musks samarbejde med Donald Trump og ofte kontroversielle udtalelser har fået Teslas brandværdi til at styrtdykke i 2024. I Norge har 4 ud af 10 også fået et mere negativt syn på Tesla på grund af Elon Musk.

Politiske spændinger, især i Tyskland og Storbritannien, har også fået flere europæiske virksomheder såsom den tyske apotekskæde Rossmann og energiselskabet LichtBlick til at stoppe med at købe Tesla-biler.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Kan gavne Teslas konkurrenter

Konkurrenter som Polestar drager fordel af dette, mens Tesla håber, at den opdaterede Model Y kan vende udviklingen. Eksperter mener dog, at pris og ydeevne stadig er vigtigere end Musks politik for mange forbrugere.

Ifølge Matthias Schmidt, der er en tysk bilanalytiker, kan Elon Musks politiske engagementer alligevel i sidste ende få indflydelse på Teslas europæiske salg.

Det kan komme konkurrenter som Polestar til gavn, som kan høste fordelene ved utilfredse Tesla-ejere, der vender Elon Musk og mærket ryggen.

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

Perspektivering

Tesla er ikke længere så suveræne, som producenten tidligere har været vant til. I Danmark ses samme tendens. Teslas markedsandel falder, og konkurrenterne – særligt Volkswagen – haler ind på Tesla. Det er dog stadig 18 procent af alle indregistrerede elbiler i 2024 i Danmark, der er fra Tesla.

Du kan se mange flere tal for de forskellige bilmærkers markedsandel i Danmark i 2024.

I Elbilmatch på Mobilsiden.dk kan du i tillæg se alle bilmærker med elbiler og de forskellige modeller, som aktuelt kan købes i Danmark.

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Se alle elbiler fra Tesla i Danmark
Priser på de billigste elbiler på markedet