Test, bedømmelse og pris på BYD Atto 2

BYD Atto 2 er en kompakt SUV og bybil med høj komfort, meget udstyr og har overraskende meget plads. BYD Atto 2 får 75 ud af 100 i test.

Test, bedømmelse og pris på BYD Atto 2

BYD Atto 2 byder ind med rummelighed, komfort og stor udstyrspakke i et praktisk SUV-design til en skarp pris. Læs test af BYD Atto 2.

Se også: Se priser, leasingpriser og specifikationer på elbiler

Kort om BYD Atto 2

Atto 2 er den nyeste elbil fra BYD i Danmark, som ny har syv forskellige elbilmodeller herhjemme. Se alle elbiler fra BYD her.

Hvad er BYD Atto 2 for en bil? Atto 2 er en kompakt SUV i bybil-klassen og en mindre familiebil – og en af de billigste elbiler i Danmark.

BYD Atto 2 er 4.310 mm lang, 1.840 mm bred og 1.675 mm høj, og har en akselafstand på 2.620 mm. Den er dermed på størrelse med en bybil som Volkswagen ID.3, der er en af de mest populære i klassen, men med en 150 mm kortere akselafstand.

BYD Atto 2 har fem siddepladser, et bagagerum på 400 liter og en trækevne på 750 kg.

Ydeevne, rækkevidde og opladning

BYD Atto 2 tilbydes i en variant, hvortil der er to udstyrsvarianter – udstyret kommer vi til senere. Atto 2 er udstyret med et batteri på 45,12 mAh, hvilket giver den en rækkevidde op på op til 312 km. BYD oplyser et forbrug på 16 kWh/100 km.

Batteriet i Atto 2 er af LFP-typen og producentens eget Blade-batteri. Læs om fordele og ulemper ved LFP-batteri her.

AC-opladning fra 0-100 % tager 4 timer og 5 minutter ved 11 kW, mens den lynlader fra 10 til 80 % på 37 minutter. Atto 2 lader med en maksimal effekt på 65 kW.

Atto 2 har forhjulstræk og en enkelt elektrisk motor, der yder 130 kW (177 hk). Den har en tophastighed på 160 km/t og accelerer fra 0-100 km/t på 7,9 sekunder.

Udstyr

BYD Atto 2 byder på en stor udstyrspakke i basismodellen Atto 2 Active. Her finder man for eksempel 10,1 tommer infotainmentskærm, trådløs Android Auto og Apple CarPlay, bakkamera, adaptiv fartpilot, V2L-funktion, varmepumpe og meget mere.

Vælger man Atto 2 Boost får man bland andet 12,8 tommer infotainmentskærm, 8 højtalere (op fra 6), trådløs opladning af mobil, 360 graders kamera og mere. Merprisen for Atto 2 Boost er 15.000 kr.

Pris på BYD Atto 2

BYD Atto 2 koster i Danmark fra 219.995 kr. Det er endnu ikke muligt at lease en BYD Atto 2.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af BYD Atto 2

Konklusion på test af BYD Atto 2

Den nye BYD Atto 2 ender i test med en samlet score på 75 ud af 100. Det giver BYD Atto 2 bedømmelsen “God”.

Med en score på 75/100 placerer BYD Atto 2 sig som den 10. bedste i bybil-klassen og som den 12. bedste SUV i prisklassen under 300.000 kr.

Når det gælder en sammenligning af pris med kvalitet og udstyr, gør Atto 2 det godt. Kabinen er i rigtig god kvalitet og der er en flot udstyrspakke. Konklusionen er derfor, at man får exceptionelt meget elbil for pengene i Atto 2. Læs mere om Kvalitet/Pris Ratio.

OBS: Denne anmeldelse samt fordele og ulemper er baseret på testresultater fra internationale anerkendte bilmedier. Når vi selv får fingrene i BYD Atto 2 opdaterer vi denne test med vores egne indtryk og billeder.

Se også: Disse elbiler klarer sig bedst i test

Billeder af BYD Atto 2

Se også: Alle billeder af BYD Atto 2

Det gode ved BYD Atto 2

BYD Atto 2 er en meget velbygget bil, der imponerer i prisklassen blandt de billigste elbiler. Byggekvaliteten er rigtig god og ikke mindst er materialerne også overraskende lækre.

Dertil er der masser af udstyr i BYD Atto 2, selv i basismodellen. Vi anbefaler dog, at man bruger de 15.000 ekstra og tager Boost-varianten. Man får meget for de ekstra penge.

BYD Atto 2 er en komfortabel bybil, der med en blød affjedring klarer hullede byveje godt. Der er også god plads i den –  selv om den er en bybil, kan den fungere fint som en mindre familiebil, da BYD har prioriteret god plads på bagsæder og et fornuftigt bagagerum.

Atto 2 er udstyret med et rimeligt godt infotainmentsystem, der er tilfredsstillende hurtigt, brugervenligt og har et godt design. Dertil er der mulighed for trådløs opkobling af Android Auto og Apple CarPlay.

Der er 6 års /150.000 km nyvognsgaranti på en BYD Atto 2, hvilket er i den gode ende. Der er stadig mange elbiler, der kommer med kun 2 års garanti. På den anden side er der også elbiler med 10 års garanti.

Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark

Dette kunne være bedre ved BYD Atto 2

Atto 2 er ikke en sportsvogn. Men den er samtidig heller ikke sjov og engagerende at køre. Deriomod Atto 2 er komfortabel og en anelse kedelig på vejen – og det passer nok fint til dem, denne bil henvender sig til.

Med en rækkevidde på 312 km og lynopladning på 37 minutter imponerer Atto 2 ikke på denne del. Der er flere konkurrenter med både længere rækkevidde og hurtigere opladning. Der kommer angiveligt en ny variant senere med større batteri, men så vil den også være dyrere.

Se også: Elbiler Bedst i Test i Danmark

Alternativer til BYD Atto 2

Vi byder velkommen til BYD Atto 2 på det danske elbilmarked. Den prisvenlige kompakte SUV gør det godt, men der er flere gode alternativer til den, som i også bør have med i overvejelserne.

De bedste alternativer til BYD Atto 2 er Kia EV3, Renault Megane E-Tech Electric, Volvo EX30 og BYDs egen Dolphin, der alle scorer højere i test. Til gengæld har BYD Atto 2 den store fordel, at den er billigere.

Vi anbefaler:
Stor guide til opladning af elbil hjemme
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den