Test, bedømmelse og pris på BYD Dolphin Surf
Søger du en lille og meget billig elbil, primært til bybrug, kan BYDs Dolphin Surf være det oplagte valg. Læs om det gode, det dårlige, se bedømmelse og alternativer til BYD Dolphin Surf.
Se også: Sammenlign, se priser og bestil testkørsel i elbil
Kort om BYD Dolphin Surf
Der er flere små billige elbiler med kurs mod Danmark. Der er dog meget få af dem, der ser ud til at kunne matche BYD Dolphin Surf på pris.
Dolphin Surf, der også hedder Dolphin Mini og Seagull i andre lande, er en elbil i bybil-klassen, og et alternativ til det mindste elbiler som Hyundai Inster og Renault 5 E-Tech Electric.
Dolphin Surf er 3.990 mm lang, 1.720 mm bred og 1.590 mm høj, og har en akselafstand på 2.500 mm. Hyundai Inster har meget sammenlignelig mål, men en anelse længere akselafstand.
Dolphin Surf har en kabine med plads til fire personer og et mindre bagagerum på 308 liter, som kan udvides til 1.037 liter med bagsæderne lagt ned.
Se også: Test af alle elbiler i Danmark
Rækkevidde, opladning og ydeevne
Dolphin Surf tilbydes herhjemme i tre varianter, hvor der er forskel på batteri, ydeevne og udstyr.
Man kan i Dolphin Surf vælge mellem et lille 30 kWh (Dolphin Surf Active) og et større 43,2 kWh batteri (Dolphin Surf Boost og Comfort), som giver en rækkevidde på henholdvist 220 og 322 km.
Lynopladning fra 10-80 % tager 30 minutter og en fuld opladning ved almindelig ladeboks (AC) tager cirka 3-4 timer, alt efter batteristørrelse.
Dolphin Surf har en elektrisk motor på enten 65 kW (88 hk) eller 115 kW (156 hk) og et drejningsmoment på 135 eller 220 Nm, alt efter variant. 0-100 km/t er overstået på ned til 9,1 sekunder og tophastigheden lyder på 150 km/t.
Udstyr
Dolphin Surf er godt udstyret for en lille elbil til prisen. I basismodellen får man LED-kørelys, LED-baglygter, 15” stålfælge, klimaanlæg, 10,1” infotainmentskærm, lydsystem med fire højtalere, Navigation, fuld sikkerhedsudstyrspakke, bakkamera og meget mere.
I de to andre varianter får man endnu mere udstyr, men selvfølgelig til en højere pris.
Pris på BYD Dolphin Surf
Prisen på BYD Dolphin Surf? Med en pris fra 149.995 kr. er BYD Dolphin Surf den billigste elbil i Danmark.
Den billigste variant kommer dog først i 2. kvartal 2026, hvor de to andre dyrere varianter kommer i midten af juli. Vil du have en Dolphin Surf nu starter prisen ved 174.995 kr. (Dolphin Surf Boost).
Se også: Priser, specifikationer og billeder af BYD Dolphin Surf
Konklusion på test af BYD Dolphin Surf
Den nye BYD Dolphin Surf ender i test med en samlet score på 75 ud af 100. Det giver den bedømmelsen “God”.
Med en score på 75 ud af 100 placerer BYD Dolphin Surf sig højt i feltet blandt både elbiler i bybil-klassen og hatchbacks, hvor den indtager en 8. og 10. plads.
Dertil er BYD Dolphin Surf en af de absolut bedst bedømte blandt de billigste elbiler i Danmark.
Når det gælder en sammenligning af pris med kvalitet og udstyr, gør BYD Dolphin Surf det godt. Byggekvaliteten og materialerne er imponerende i prisklassen og det samme er udstyret. Konklusionen er derfor, at man får exceptionelt meget elbil for pengene i BYD Dolphin Surf. Læs mere om Kvalitet/Pris Ratio.
OBS: Denne anmeldelse samt fordele og ulemper er baseret på testresultater fra internationale anerkendte bilmedier. Når vi selv får fingrene i BYD Dolphin Surf opdaterer vi denne test med vores egne indtryk og billeder.
Se også: Test af de nyeste elbiler i Danmark
Billeder af BYD Dolphin Surf
Det gode ved BYD Dolphin Surf
Byggekvalitet og materialer: Til prisen er Dolphin Surf en yderst velbygget elbil og materialerne er også godkendte. Du finder et stort brug af plastik i kabinen, men det er i en fornuftig kvalitet.
Rummelig for en lille elbil: Selvom Dolphin Surf er under 4 meter lang og blandt de mindst elbiler i Danmark, er den overraskende rummelighed. Her er der udmærket plads til fire personer og god plads i bagagerummet.
Komfortabel og godt med udstyr: Den mindste BYD er en komfortabel bil, der er let at komme omkring i byen med. Selv basismodellen er ganske veludstyret.
Godt infotainmentsystem: Surf har BYDs sædvanlige infotainmentsystem på en stor rotérbar skærm. Der er også support for Apple CarPlay og Android Auto.
Garanti: Med en Dolphin Surf får man BYDs gode fabriksgaranti på 6 år eller 150.000 km.
Dette kunne være bedre i BYD Dolphin Surf
Køreegenskaber: BYD Dolphin er en lille bybil og ikke en sportsvogn. Den er rar i byen, men er ikke optimal på de helt lange køreture, og er heller ikke hurtig eller ikke bygget til dynamisk kørsel.
Rækkevidden i basismodellen: Rækkevidden på 220 km i basismodellen er fint til brug i byen. Kører du længere ture, bør du vælge den med det store batteri.
Alternativer til BYD Dolphin Surf
BYD Dolphin Surf ser lovende ud, hvor specielt basismodellen nok skal friste mange danskere til at skifte til elbil. Den er oplagt som bybil eller bil nummer to.
De hidtil billigste elbiler og bedste alternativer i bybil-klassen i Danmark er:
BYD Dolphin Surf er dog hele 20.000 kr. til 35.000 kr. billigere i Active-modellen. Det skal dog igen lige nævnes, at basismodellen af Dolphin Surf først kommer i løbet af 2026.
Se også: Test af de nyeste elbiler i Danmark
Vi anbefaler:
Elbiler Bedst i Test
De billigste elbiler i Danmark
Få bedste elbilforsikring hos if
Guide til billigste ladeboks for elbiler