Video: Test af Volvo C40 Recharge

Volvo C40 Recharge kan være hurtig og sjov, men den er samtidig en rummelig, komfortabel og brugervenlig elbil. Se vores video-test af C40 Recharge.

Er jagten gået ind på en familievenlig bil af den miljøvenlige slags, er du måske allerede stødt på Volvos C40 Recharge. C40 Recharge er måske ikke den mest rummelige elbil på markedet, men byder derimod på en skøn kombination af køreglæde, brugervenlig, komfort og ikke mindst plads. Herover kan du se vores videotest af Volvo C40 Recharge.

Læs den fulde test af Volvo C40 Recharge

Kort om Volvo C40 Recharge

Denne Volvo er bilmærkets første bil, der udelukkende tilbydes med en elektrisk motor – eller to, alt efter hvilken variant man vælger. C40 Recharge er en crossover SUV, hvor man får en skøn kombination af plads og masser af køreglæde. Og spørger du os, mener vi den er en af de absolut flotteste familievenlige elbiler på markedet lige nu.

Der er elbiler hvor man får mere plads, både i kabinen og i bagagerummet – ingen tvivl om det. Men hvad man derimod får i C40 Recharge er masser af køreglæde. C40 er både hurtig og kører virkelig godt, samtidig med, at her til de fleste familier er rigeligt med plads. Bagagerummet er på fine 413 liter og der er endda et mindre frunk foran. Derudover er C40 Recharge en af de sikreste elbiler overhovedet lige nu.

Volvo C40 Recharge kører op til 449 kilometer på en opladning og oplader hurtigt med 150 kW DC-opladning. 0-100 km/t klares på ned til 4,7 sekunder. Prisen på C40 Recharge starter ved 402.080 kroner

Vi har testet Volvo C40 Recharge

Den variant af Volvo C40 Recharge vi har haft til test, er med Twin motor og det store batteri på 78 kWh og 408 hestekræfter med firehjulstræk.

Vi har testet Volvo C40 Recharge efter vores ti kvalitetsparametre og givet den en samlet bedømmelse. Læs mere om hvordan vi tester elbiler her.

Hvad er godt ved Volvo C40 og hvad kunne være bedre? Se videoen herover og se vores samlede bedømmelse af den.

Se også: Test af elbiler