XPeng G9 lanceret i ny 2024-model

XPeng er på vej med en opdateret G9 i 2024-model, der allerede vises frem i hjemlandet. 2024-modellen af G9 kommer i nye farver.

XPeng G9 lanceret i ny 2024-model

Tidligere end forventet har XPeng ud af det blå annonceret en 2024-model af G9, der er en af de mest hypede elbiler på markedet lige nu. Hvad byder den nye G9 på? Det tager vi et kig på her.

Se også: Alle elbiler fra XPeng

Ny XPeng G9 kommer i fem farver

Mens XPeng er på nippet til at levere de allerførste G9 herhjemme, lanceres en ny model i hjemlandet. Afsløringen af den nye G9 var ganske uventet, da den kommer langt tidligere end ventet.

Den nye G9 blev annoceret af XPeng på sociale medier i Kina med nyheden om, at den allerede var landet i deres butikker. Men hvad har den nye G9 så at byde på?

Umiddelbart tyder det ikke på, at der er så meget nyt i den. I hvert fald har XPeng ikke løftet sløret for eventuelle forbedringer endnu.

Den nuværende G9 tilbydes i farverne Arctic White, Silver Frost, Graphite Gray og Midnight Black – og for ikke at glemme Kaitoke Green i Performance-varianten.

XPeng oplyser, at den nye G9 kommer i farverne sort, hvid, sølv, grå og grøn, men ikke om farverne er anderledes.

XPeng oplyser heller ikke om der er ændringer på interiør og priser på den nye G9. Skulle der være noget spændende nyt i G9 2024, så vender vi stærkt tilbage.

Se også: Se alle specifikationer på XPeng G9

Læs også: Stor test af Xpeng G9

Nye elbiler på vej fra Xpeng

XPeng startede leveringer af sedanen P7 herhjemme tidligere i år og vil meget snart være klar med de første G9. Dertil er der spændende nyt på vej fra XPeng, som har løftet sløret for de kommende års lanceringsplaner.

Først og fremmest kommer XPeng næste år med en Tesla Model Y-killer, som er blevet døbt G6. XPeng G9 er en crossover med masser af plads, ny teknologi og masser af kræfter, som forventes at få en meget skarp pris.

Derefter kommer fem andre nye elbilmodeller inden 2025, heriblandt en elektrisk MPV, en sportsvogn/coupé, en lille SUV og en mindre bybil med attraktiv pris.

Læs også: XPeng vil lancere 6 nye elbiler inden 2025