Netflix’ regler for kontodeling får kunderne til at flygte

Netflix vil lægge gebyr på deling af ens konto med andre - det er et upopulært tiltag og over en million brugere har opsagt deres abonnement.

Netflix’ regler for kontodeling får kunderne til at flygte

Netflix er godt i gang med at sætte en stopper for brugernes deling af konti og der kører for tiden en række test i forskellige lande.

Blandt andet i Spanien og her har brugerne ikke taget godt imod de mere strikse delingsregler.

Se også: Hvilke mobiltelefoner egner sig bedst til videostreaming?

Over 1 million spanske kunder har droppet Netflix

I hvert fald lyder det fra analysefirmaet Kantar, at over en million brugere i Spanien har droppet streamingtjenesten på grund af de nye tiltag mod deling af konti.

Hidtil har man kunnet dele ens konto med andre uden at betale ekstra for det, men tilbage i februar pålagde Netflix et gebyr på 45 kroner om måneden for dette for spanske brugere.

Det skulle have fået cirka 66 procent, som ellers brugte en andens konto, til helt at droppe tjenesten. Cirka 10 procent overvejer derudover at opsige deres abonnement i den nærmeste fremtid.

Se også: Mobilabonnement med Netflix

Gebyr for kontodeling også i Danmark

Ifølge Netflix er der mere end 100 millioner mennesker i verden, som gratis bruger en andens Netflix-konto.

Netflix tester også det nye tiltag af i Canada, New Zealand og Portugal. Hvornår Netflix går efter de danske brugere, der deler konto med andre, er ikke slået helt fast endnu, kun at det sker inden for de næste måneder.