Netflix runder 200 millioner streaming-kunder

Det går godt for Netflix, som i fjerde kvartal af 2020 har fået flere nye kunder end forventet, hjulpet godt på vej af en verdensomspændende pandemi.

Netflix runder 200 millioner streaming-kunder

I 2020, og sikkert også her i 2021, er det ikke dårligt at være en streaming- eller gamingvirksomhed. COVID-19-pandemien har trukket flere ind foran skærmen, hvilket har betydet flere kunder til fx Netflix – flere end forventet. I kvartalet runder Netflix nemlig de 200 millioner kunder.

Se også: Mobilabonnementer med streamingtjenester

Der er ingen tvivl om, at Netflix har nydt godt af pandemien, som har fået flere ind foran skærmen. Derudover har Netflix heller ikke lagt på den lade side, for de har i 2020 produceret massevis af populære serier, blandt andet The Queen’s Gambit, The Crown og mange flere. Netflix har tidligere hævdet, at hele 62 millioner husstande så “The Queen’s Gambit” i de første fire uger efter lanceringen.

I fjerde kvartal af 2020 steg Netflix’ kundebase med 8,51 millioner, hvilket er 2,5 millioner mere end forventet. Ved årets udgang havde streamingtjenesten 203,7 millioner kunder på verdensplan. Det flotte resultat kunne hurtigt spottes på Netflix-aktier, som sprang hele 13 procent.

Læs også: De bedste serier på Netflix med den højeste bedømmelse på IMDb

Der kom mange kunder til Netflix i 2020

Lande, arbejdspladser, skoler og meget andet blev lukket ned i starten af 2020, hvilket hurtigt kunne ses på antallet nyoprettede abonnementer på Netflix. Faktisk fik Netflix i 2020 det største antal nye kunder i mange år. Der kom 37 millioner nye kun til i 2020, hvoraf størstedelen kom sammen med den første nedlukning i starten af året.

Og i den kommende tid tyder det heller ikke på, at Netflix selv tager en slapper foran skærmen. De har nemlig planlagt ikke mindre end 500 titler, som er i postproduktion eller i forberedelse til lancering. Ifølge Netflix er planen at udgive en ny spillefilm hver uge i hele 2021.

Se også: Nyt om streaming af serier, film og TV