ViaPlay når milepæl: Runder 3 millioner abonnenter

Målsætningen for streamingtjenesten ViaPlay var 3 millioner abonnementer i 2020, som med 749.000 nye kunder sidste år blev indfriet.

ViaPlay når milepæl: Runder 3 millioner abonnenter

2020 har været et fremragende år for streamingtjenester, hvor familier har været fanget i deres hjem og dermed haft mere tid foran skærmen. Det er også kommet ViaPlay til gode, som i 2020 har taget imod hele 749.000 nye kunder. Det betyder at de har nået deres målsætning. Også i 2021 forventer ViaPlay at kunderne vil strømme til.

Nordic Entertainment Group (NENT Group), som står bag streamingtjenesten ViaPlay, har fået indfriet deres målsætning på 3 millioner streamingkunder i 2020. Der kom nemlig hele 749.000 kunder til i 2020, hvilket bragte antallet af abonnenter op på 3.020.000. I årets sidste kvartal er der kommet 207.000 nye abonnenter til. ViaPlay er tilgængelig i Sverige, Norge, Danmark, Finland, Island og de baltiske lande.

Læs også: Netflix runder 200 millioner streaming-kunder

Tallene kommer årsregnskabet fra Nent, hvori administrerende direktør, Anders Jensen, kommenterer:

“Det har været dejligt at se, at Viaplay og vores andre produkter har været i stand til at underholde millioner af mennesker derhjemme, og vi ser nu frem til at bringe Viaplay til fem nye internationale markeder i år”, siger Anders Jensen, administrerende direktør i Nent.

Læs også: De bedste serier på Netflix

Ny målsætning for 2021

Der er stor konkurrence på markedet for streamingtjenester, hvor ViaPlay konkurrerer mod fx Netflix, HBO, Amazon Prime Video og Disney+. Men det afholder ikke ViaPlay fra at prøve at tage markedsandele på disse streamingtjenesters hjemmemarked, USA. I slutningen af 2021 vil ViaPlay nemlig forsøge sig der.

På trods af den store konkurrence, så har ViaPlay store forventninger til 2021. I år forventer de at kunne sige velkommen til ikke mindre end 650.000 nye abonnenter.

I 2021 er ViaPlay blandt andet klar med anden sæson af An Odinary Woman, Quantico – sæson 1-3, Fresh of the boat – sæson 6, Hart of Dixie – sæson 1-4, Magnum P.I. – sæson 3, An Ordinary Woman – sæson 2, Clarice, Coyote, Bosch – sæson 6, Vi børn fra Bahnhof Zoo og flere.

Se også: Nyt om TV og streamingtjenester