Apple klar med pudseklud til 179 kroner – 3 måneders leveringstid

Apples nye Polishing Cloth koster over 179 kroner og er ikke kompatibel med alle enheder - leveringstiden er op mod tre måneder.

Apple klar med pudseklud til 179 kroner – 3 måneders leveringstid

Apple havde en del nye produkter ved sit Unleashed-event forleden. Blandt dem var nye MacBook Pros, tredje generation af AirPods og nye farver på HomePod mini. Der var dog et produkt, der ikke var med i selve keynote-præsentationen.

Apple Polishing Cloth til 179 kroner

Apple sælger nu også en pudseklud, Polishing Cloth, til at holde skærmene fine med. Og den koster lige så meget som en 20W USB-C adapter.

Kluden er lavet i et ”soft, nonabrasive material” og kan rengøre “enhver Apple-skærm, også nano-tekstur glas, sikkert og effektivt”.

Vi antager, at den fungerer lige så godt på ikke-Apple skærme, men det skal selvfølgelig testes. Apple har ingen liste med specifikationer for kluden, så vi ved heller ikke, hvor stor den er. På billeder ser den ud til at være kvadratisk med et lille Apple-logo i det nederste højre hjørne.

Se også: Ny MacBook Pro 2021 ligner årets vildeste laptop

Kompatibel med disse enheder

Apple meddeler, at den er kompatibel med iPhone 6 og nyere, MacBooks og iMac fra 2015 og frem, alle iPads, Apple Watches, iPod Touch-enheder og Pro Display XDR. Spændende hvad der sker, hvis den bliver brugt på andre enheder…

I følge Apple selv er der op til 3 måneders ventetid på levering af den nye pudseklud – mon det er den verdensomspændende chipmangel, der er skyld i det? Pudsekluden fra Apple er nu tilgængelig i Apples onlinebutik

Se også: Nyheder om Apple produkter

Seneste nyt

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 19/10/2021 var der nyt om emnet i nyheden; EU afviser Apples påstande om at USB-C-krav hæmmer innovation – Den kan læses her. Se også seneste nyt om tematikken her..