Samsung Galaxy S20: Fordele og ulemper ved 120 Hz
Mobilproducenterne prøver år efter år at finde på nye funktioner, som skal få forbrugerne til at kaste tusindevis af kroner efter en ny mobiltelefon. Det er der kommet et hav af ubrugelige software- og hardwarefunktioner ud af, og heldigvis også mange gode.
I år har Samsung, med den nye Galaxy S20-serie, introduceret en hurtigere skærmopdatering, som skulle kunne give en mere flydende oplevelse, på bekostning af batteriet. I denne artikel tager vi et nærmere kig på fordele og ulemper ved 60 Hz og 120 Hz.
Læs også: Her er forskellene på Samsung Galaxy S20-modellerne
Hurtigere skærmopdatering er ikke nyt
Denne gang er Samsung ikke først med det nyeste. Både ASUS, Razer Phone og OnePlus har lanceret flere mobiltelefoner med hurtigere skærmopdatering, og faktisk udkom den første Razer Phone med 120 Hz i 2017. Så hurtigere skærmopdatering er ikke nyt, men forskellen her er produktets popularitet. Samsung kommer nemlig til at sælge mange Galaxy S20 i år og rigtig mange vil få muligheden for at vælge i mellem 60- eller 120 Hz i skærmen.
Den hurtigere skærmopdatering bruges ofte i forbindelse med gaming, hvor det længe har været benyttet i PC-skærme til gaming. Men det er ikke kun til gaming, at den hurtigere skærm giver mening.
Læs også: Nubia Red Magic 5G: Vild gamingmobil med 144 Hz skærm og 16 GB RAM
En hurtigere og mere flydende oplevelse
Langt de fleste mobiltelefoner på markedet benytter 60 Hz, hvilket svarer til 60 skærmopdatering per sekund. Det lyder som ganske meget, men der findes både 90 og 120 Hz-mobiltelefon-skærme på markedet, og helt op til 360 Hz på computerskærme. 60 Hz er mere end tilstrækkeligt til traditionel brug af mobiltelefonen, så hvorfor overhovedet forøge antallet af skærmopdateringer per sekund?
Svaret på det er ganske simpelt. Med en 90 eller 120 Hz-skærmopdatering, vil mobilens software føles mere flydende og hurtigere. Det kan mærkes i helt normal brug, når man scroller i Instagram eller på en hjemmeside. Det kan med fordel også bruges i mobilspil, men det er langt fra alle spil der understøtter 120 Hz. Det er allerede muligt at mærke forskel fra 60 til 90 Hz, men forskellen er selvfølgelig endnu større fra 60 til 120 Hz.
Som sagt er en hurtigere mobilskærm ikke en nødvendighed, men det gør en reel forskel. Dog følger der en ulempe med.
Læs også: Test: OnePlus 7T med 90 Hz-skærm
Det går ud over batteritiden
Med en mobil der føles hurtigere, reagerer hurtigere og føles mere flydende i brug, så følger der desværre også en ulempe med. Med flere skærmopdateringer per sekund, så er det batteritiden det kommer til at gå ud over. I en model som Samsung Galaxy S20, så skal man forvente mellem 25 og 35 procent mindre skærmtid med 120 Hz kontra 60 Hz. Med skærmtid menes der den tid, som din skærm på mobilen er tændt.
Det går selvfølgelig ikke ud over standbytiden på mobilen, men når skærmen er tændt til der bruges mere batteri. Har man fx 12 timers skærmtid på en Galaxy S20 Ultra ved 60 Hz, så skal man forvente omkring 10 timer med 120 Hz.
Læs også: Samsung Galaxy S20: Er de pengene værd?
Skal du vælge 60 eller 120 Hz?
Vil du helst have en mobil, som føles hurtigere og mere responsiv, eller har du brug for længere batteritid? Det er et personligt valg og heldigvis kan man frit vælge i fx Galaxy S20-modellerne. Jeg vælger altid flere Hertz fremfor længere batteritid. Jeg er vild med en hurtigere skærmopdatering og finder det svært at “vende tilbage” til 60 Hz. Jeg kan sagtens leve med lidt ringere batteritid.
Men nu kender du til fordelen og ulempen, så hvilken vælger du?
Efterfølgende om sagen
Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. Daniel Søgaard Hald har bragt sagen videre. d. 24/2/2020 dykkede vi igen ned i emnet med en artikel omkring temaet Sony klar med ny topmodel: Xperia 1 II med 5G og Zeiss kamera – Klik her for at læse artiklen.. Se de seneste nyhede om temaet her.