Redaktørs hjem ransaget i iPhone-sag
Web-mediet Gizmodo fik for nylig fingrene i en prototype af den nye iPhone 4G.
Telefonen var angiveligt glemt på en bar, og personen der fandt den, solgte den herefter videre til Gizmodo.
Herefter gik politiet ind i sagen, og har nu ransaget redaktøren på Gizmodo, Jason Chens hjem og bil.
Under ransagningen blev computere, digitalkameraer, harddiske, mobiltelefoner og en regningsoversigt fra American Express beslaglagt.

Tyveri, selvom tabt
Efter Gizmodo offentliggjorde, at de var i besiddelse af den nye iPhone 4G krævede Apple, at få den tabte telefon tilbage.
Gizmodo afleverede mobilen, men det er ikke sikkert, at det er nok til at undgå retsforfølgelse.
Ifølge californisk lov bliver det betegnet som tyveri, hvis man finder en genstand, og godt ved, hvem ejeren er, men ikke leverer den tilbage.
På samme måde kan personer, der køber en genstand, og godt ved, at den er tabt og hvem den rette ejermand er, straffes med op til et års fængsel.
Kildebeskyttelse?
Sagen foregår i Californien, hvor journalister er underlagt den samme ret til kildebeskyttelse, som danske journalister.
Med kildebeskyttelse kan ingen journalist tvinges til at udlevere identiteten på en kilde, heller ikke af politiet.
Spørgsmålet er nu, om Jason Chen skal anses, som journalist eller blogger.
Læs også:
– Her er Apples nye iPhone!
– Politiet går ind i sagen om iPhone 4G
– Apple Kræver tabt iPhone tilbage