Qualcomm aptX Lossless: trådløs lossless musikstreaming
Med en samling af mange populære musik streamingtjenester, der nu understøtter lossloss-lyd, så manglede der pludselig en teknologi på mobiltelefoner, som kunne udnytte dette trådløst. Den teknologi er her endelig, lavet af Qualcomm, og går under navnet aptX Lossless.
aptX Lossless er en del af Snapdragon Sound, som blev lanceret tidligere i år, hvor der også var fokus på bedre lydkvalitet, og også en mindre forsinkelse. Tilføjelsen aptX Lossless skal, som navnet afslører, bringe lossless lyd i CD-kvalitet i trådløse enheder. Denne nye teknologi vil altså gøre det muligt for hovedtelefoner, eller en anden streamingenheder, at afspille lossless-musik trådløst fra en mobiltelefon, så længe begge enheder understøtter det.
Læs også: Musikstreaming med lossless lyd, hvorfor?
aptX Lossless er smart
aptX Lossless handler ikke udelukkende om at forbedre lydkvaliteten, men er også smart. Med det menes der, at teknologien kan tilpasse sig til omstændighederne. Er lydfilen ikke tilpas god eller er forbindelsen ikke optimal, så kan aptX Lossless scalere helt ned til 140 Kbit/s.
aptX Lossless holder et konstant vågent øje med forbindelsen, så lyden er bedst mulig. Er alt i skønneste orden, så vil der blive afspillet i 1Mbit/s og går op til 16-bit og 44.1 kHz lyd.
Første aptX Lossless-produkter kommer i 2021
Ifølge Qualcomm skulle de første produkter med aptX Lossless blive klar her i 2021. Der bliver ikke nævnt nogle produkter eller producenter, men mon ikke vi snart ser hovedtelefoner med Snapdragon Sound og aptX Lossless. TWS-hovedtelefoner lyder ikke dårligt i dag, men tilføjelsen af lossless vil være en velkommen en.