Vil Tesla fjerne sidespejlene fra deres biler?
I USA er der blevet set en Model 3-testbil fra Tesla, der kører rundt uden sidespejle og med ekstra kameraer monteret bagpå og på siden. Vil Tesla nu også fjerne sidespejlene?
Se også: Se Teslas udvalg af elbiler i Danmark
En billig Tesla uden sidespejle?
Det er ikke usædvanligt at se elbiler uden spejle. Audis Q8 e-tron kan udstyres med virtuelle spejle, hvor et udvendige kamera sender et livevideo til to skærme inde i bilen. Det samme er muligt at få som ekstraudstyr til Hyundai Ioniq 6.
Hvad er ideen med det? Det handler primært om aerodynamik og optimering af bilernes rækkevidde. I Teslas tilfælde handler det sandsynligvis også om at spare penge på produktionen.
En ny Tesla Model 3 (Highland) er blevet spottet i USA, hvor den kører rundt med ekstra kameraer monteret og helt uden sidespejle.
Se også: Sammenlign elbiler i Danmark på pris og kvaliteter
Se også: Se hvilke elbiler der kommer i 2024, 2025 og 2026
På billedet ser man et ekstra kamera på bagklappen, bag forhjulene og ét monteret i bilens bagrude – og så mangler den selvfølgelig sidespejlene.
Der bliver spekuleret i, at Tesla kan droppe sidespejlene i deres kommende billige elbil, der forventes at koste lige over 200.000 kr. Den billige Tesla skulle gerne blive lanceret næste år.
Det kunne være endnu en spareøvelse fra Tesla. Faktisk åbnes der på infotainmentskærmen i den nye Model 3 allerede kameravisning, når man blinker. Det er ikke usansynligt, at Tesla vil erstatte de traditionelle sidespejle med dette.
En anden mulighed er, at dette er en test af funktioner for den kommende Tesla Robotaxi, som forventes at blive annonceret den 8. august.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Kan blive et sikkerhedsproblem for Tesla
Lyder det usandsynligt, at Tesla vil droppe sidespejle på deres biler? Så skal du lige huske på, at Elon Musk tidligere har udtalt, at fremtidige Teslaer ville droppe alle traditionelle spejle, inklusiv bakspejlet.
Det store problem for Tesla er dog, at de ikke har en dedikeret førerskærm, men kun en infotainmentskærm i midten af cockpittet. Skal man bruge denne til at tjekke “sidespejlene”, vender man også synet væk fra vejen. I for eksempel Hyundai og Kia åbnes kameravisning på selve førerskærmen, når blinklyset aktiveres.
Se også: Hvilke elbiler er billigst?
Vi anbefaler:
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Billigste hjemmeopladning og ladeboks