Hyundai satser stort: Milliardinvestering i nye elbiler

Hyundai er klar med milliardinvesteringer i fremtiden biler, hvor elbilerne uden tvivl fylder mest hos den sydkoreanske bilproducent.

Hyundai satser stort: Milliardinvestering i nye elbiler

Hyundai har netop annonceret, at de investerer 24,3 trillioner won (120 mia. kr.)  i fremtidens biler. Størstedelen af den enorme sum skal gå til udviklingen af nye elbilmodeller og teknologi.

Se også: Hyundais udvalg af elbiler i Danmark

Hyundai bruger 60 mia. kr. på nye elbilmodeller

Sydkoreas Hyundai Motor Group har annonceret, at de planlægger at foretage en rekordstor investering på 120 mia. kr. i fremtiden, som skal sætte skub i udviklingen af elbiler og kunstig intelligens.

Det er ikke let at være elbilproducent i disse dage, hvor konkurrencen er intens, det amerikanske marked er i forandring og efterspørgslen på hjemmemarkedet er faldende. Men Huawei er ikke bange for at investere i fremtiden.

Investeringsplanen på 24,3 billioner won (120 mia. kr.) repræsenterer en stigning på mere end 19 procent i forhold til sidste års 20,4 billioner won.

Den planlagte investering omfatter 11,5 billioner won, der er afsat til forskning og udvikling af næste generations produkter samt brintdrevne teknologier og elektrificering, sagde Hyundai. Omkring 800 milliarder won vil blive brugt på strategiske investeringer, herunder til autonom kørsel og kunstig intelligens.

Størstedelen af milliardinvesteringen, 12 billioner won, skal bruges til at udvide produktionen af elbiler og udvikle nye elbilmodeller.

Hyundai har i dag elbilerne Ioniq 5, Ioniq 6, Inster og Kona Electric på markedet i Danmark. På vej er den store 7-personers Ioniq 9, der forventes lanceret herhjemme i år.

Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Hyundai all-in på hypercasting

Hyundai vil på sit hjemlige produktionssted i byen Ulsan, opgraderer med et helt nyt produktionsanlæg, som skal have fokus på en innovativ “hypercasting”-fremstillingsproces for elbiler.

I stil med Teslas “Gigacasting”-teknologi, går Hypercasting ud på at producere dele af bilen som store enkeltkomponenter og dermed effektivisere produktionen og reducere omkostningerne.

Der er flere fordele hypercasting:

  1. Lavere produktionsomkostninger – Færre dele og mindre behov for samling og svejsning.
  2. Lettere biler – Forbedrer rækkevidden og ydeevnen.
  3. Større strukturel styrke – Øget sikkerhed og stabilitet.
  4. Hurtigere og enklere produktion – Skalerbar produktion med kortere produktionstid.
  5. Bedre designmuligheder – Strømlinede, modulære konstruktioner.
  6. Mere bæredygtigt – Mindre materialespild og lavere CO₂-udledning.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Perspektivering

Hyundai er dog langt fra den eneste veletablerede bilproducent, som satser stort på elbiler. Langt de fleste store bilmærker tror på elbilen som fremtidens køretøj, på trods af en svagere efterspørgsel.

Samtidig presses producenter af kinesiske bilmærker, der generelt er langt i udviklingen af elbiler og batteriproduktion. Kinesiske mærker dominerer i hjemlandet, og flere kinesiske mærker satser mere og mere på eksport til Europa.

Hyundai har dog allerede nu et stort udvalg af elbilmodeller, og har altså flere i støbeskeen. I forbindelse med elektrificeringen har Hyundai formået at forny sig selv og været modige i designudviklingen. Elbilen Ioniq 5 er blevet hyldet internationalt for sit design.

Hyundai har også imponeret ved at være blandt de første med 800 volt arkitektur med mulighed for ekstrem hurtig opladning i elbiler, som er til at betale. Set med danske øjne har Hyundai altså gang i noget rigtigt.

Hyundai endte i 2024 som den 13. mest populære elbilproducent i Danmark.

Vi anbefaler:
Disse elbiler er bedst i test
Se priser og tilbud på elbiler fra Hyundai i Danmark
Se garantien på alle elbiler i Danmark